Project Manager – Operational Intelligence – søges til Scada Minds

Med en indgående erfaring som udvikler, har du taget hul på en karriere som Project Manager og ser din fremtid i en kombination af Tech- og Project Lead. Lyder det som dig? Så læs videre nedenfor.

Baggrund – Scada Minds

Scada Minds skaber værdi for sine kunder i energisektoren ud fra primært to parametre:

1) Evnen til at omsætte store datamængder til konkret viden som basis for beslutningsstøtte

2) Et ualmindeligt velforankret markeds-/domænekendskab i ”Vindenergi”.

I daglig tale kaldes disse parametres fællesmængde for ”Operational Intelligence”.

Scada Minds har en solid kundebase blandt de største aktører inden for energisektoren, og ser for nærværende sit hjemmemarked som Skandinavien og Central Europa.

Scada Minds har til huse i INCUBA i tilknytning til det meget dynamiske miljø der eksisterer IT Klyngen på Katrinebjerg i Aarhus.

Din profil

Du har formentlig en baggrund som datalog, softwareingeniør eller anden videregående uddannelse. Du har minimum 1-2 års erfaring med Project Management/Tech Lead rolle og kan dokumentere dine resultater, eventuelt via referencer.

Du behersker Project Management discipliner og har muligvis taget en eller flere certificeringer f.eks. Prince2, PMI, IPMA eller lignende, det er dog ikke et krav.

Du er vant til at forhandle i skrift og tale på både dansk og engelsk. Du er vedholdende og bliver ved indtil du har det ønskede resultat. Du har stor arbejdskapacitet, og du formår at bevare overblikket, også i pressede situationer. Du har stort fokus på at være løsnings- såvel som resultatorienteret; men uden at gå på kompromis med sikring af gode samarbejdsrelationer. Du vil blive en væsentlig aktør i arbejdet direkte med kunden og dine evner til stakeholder management vil være en nøglefaktor for din personlige succes. Som person er du en pragmatiker og tænker dig selv som en person med konsulent-dna. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med agile udviklingsmetoder, f.eks. Scrum, men det er ikke et krav.

Du medbringer formentlig erfaring fra en udviklerposition. Du har indgående kendskab til .Net, TFS, C# og SQL og lignende teknologier. Du har erhvervet dine erfaringer i backend-roller, hvor datalagring, databerigelse og datamodellering har været i fokus for dine opgaver. Du har en virkelig solid forståelse for relationelle databaser. Du har formentlig arbejdet professionelt med softwareudvikling, herunder også arkitektroller, i minimum 5-6 år.

Du har endvidere erfaring med enterprise systemer – dvs. distribuerede systemer der understøtter løsninger for store selskaber. Det er essentielt at du har indgående forretnings-(domæne)indsigt i energisektoren og specifikt inden for ”vindenergi”.

Ansvarsområder

Som Project Manager i Scada Minds vil du bl.a. få ansvar for:

  • Styring og afvikling af workshops – internt og eksternt
  • Udvikling af solide projektplaner
  • Eksekvering af planer
  • Løbende scopestyring og change management
  • Håndtering af issues og risks
  • Udvikling af arkitektur
  • Styring af dialog med kunden
  • People og team management
  • Projektets succeskriterier – og opfyldelse heraf

Scada Minds tilbyder

Scada Minds tilbyder en arbejdsplads, hvor teamorienteringen er i fokus. Der arbejdes i stort fælleskontor fra 4. sal med pragtfuld overblik over Aarhus. Virksomheden tilbyder en del sociale aktiviteter – ofte arrangeret af medarbejdere/personaleforeningen – som medvirker til at opbygge en særlig Scada Minds-ånd. Nysgerrighed og lysten til at afprøve og at ville lære at beherske ny teknologi, er fælles værdier for mange medarbejdere.

Virksomheden tilbyder en markedsorienteret løn plus pension, og gode muligheder for attraktiv faglig udvikling.

Læs mere om Scada Minds Aps her:

Vil du vide mere eller søge jobbet?

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte vores rekrutteringspartner Recruit IT, Claus Porse, Partner, på telefon 2087 8617 – cpo@recruit-it.dk.

Del gerne 🙂
Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone