Motiveres du af centralt ansvar og forstår du at analysere komplekse, finansielle dataflows og processer med udgangspunkt i en stærk forretningsforståelse? Så er du måske den kandidat, vi leder efter til denne nyoprettede stilling hos BDO i Århus som centralt bindeled mellem IT og Økonomi.
For vores kunde, BDO, søger vi en Business Process Consultant til deres interne økonomiafdeling, der varetager bogholderi, ledelsesrapportering, controlling, forretningssupport samt, i tæt samarbejde med BDO IT, koordinering af ekstern videreudvikling af diverse IT systemer – Herunder D365FO, Acubiz, Medius, Lasernet, Lessor, Power BI og TimeView.
Økonomiafdelingen tæller i alt ca. 11 kolleger og har et tæt samarbejde med IT. I alt arbejder ca. 270 kollegaer fra hovedkontoret i Århus.
Om rollen
Vi leder efter dig, der fra et relationelt udgangspunkt formår at yde kompetent stakeholder management og procesoptimering samt intern projektstyring og kommunikation bredt i BDO. Herunder kompetencer til detaljeret analyse af dataflows og processer samt evnen til at omsætte analyse til konkrete udviklingsplaner.
Du tilbydes en attraktiv rolle med indflydelse, ansvar og gode muligheder for faglig udvikling. Herunder at indgå i et team af kolleger, som løfter i flok.
Rollen indeholder følgende ansvarsområder og opgaver:
- Stakeholder management
- Procesanalyse og -optimering
- Analyse af dataflows og processer
- Projektledelse, herunder dokumentation og afrapportering
- Leverandørkoordinering i tæt samarbejde med BDO IT
Om dig
Den rette kandidat kan, udover at få blod på tanden af ovenstående opgaver, se sig selv i en kommunikativ og ansvarsfuld rolle både i relation til leverandører og den samlede forretning i BDO.
En teamplayer med regnskabsmæssig baggrund vurderes at være afgørende for denne rolle samt en inddragende tilgang til kolleger. Herudover kan den ideelle kandidat formentlig sætte flueben ved følgende:
- Relevant regnskabsmæssig uddannelse, fx Cand.merc.aud, HD eller lign.
- Erfaring med Business Intelligence og/eller ERP
- Erfaring med analyse af finansielle dataflows og procesoptimering
- Praktisk erfaring med controlling
- Selvstændig og ansvarsbevidst med stærk forretningsforståelse
Februar 2024 flytter BDO ind i deres nybyggede domicil Bjælkehuset i Århus C’s nye, bæredygtige bydel Trælasten. Læs mere her: https://www.bdo.dk/da-dk/nyheder/nyt-fra-bdo/bdo-i-aarhus-flytter-domicil
Om BDO
BDO’s internationale netværk tæller mere end 164 lande og mere end 110.000 ansatte på verdensplan. Hos BDO bliver du en del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Samarbejdsformen er uformel, og du får stor indflydelse på og ansvar for egne opgaver. Fælles for BDO er, at alle arbejder hen mod at efterleve strategien ”Mennesker der hjælper mennesker med at opnå deres drømme”. Både dine egne-, kollegernes-, kundernes- og forretningens drømme. BDO har 32 kontorsteder fordelt over hele Danmark og mere end 1.400 medarbejdere, der tilsammen udgør et stort fagligt netværk af specialkompetencer.