AX Solution Architect til Daxiomatic

Daxiomatic er kåret af Great Place to Work til Danmarks bedste arbejdsplads, og søger en ny kollega til at udfylde rollen som AX Solution Architect.

I Daxiomatic er der travlhed både med eksisterende glade kunder, og nye spændende kundeprojekter, i hele Danmark og internationalt.

Hvis du kan se dig selv være en vigtig spiller i at binde kunders forretningsstrategier, forretningsprocesser, organisering og løsninger baseret på Microsoft Dynamics AX sammen? Så er du måske den AX Solution Architect vi leder efter!

Daxiomatic er en virksomhed etableret af ”håndværkere”, altså af mennesker, der har arbejdet med Dynamics AX i mange år. Denne viden har født Daxiomatic med en kæmpe respekt for faglighed, hvilket gør Daxiomatic i stand til at levere nogle helt enestående løsninger.

Arbejdsopgaver

Som Solution Architect i Daxiomatic kommer du til at indgå i et meget tæt samspil med en lang række nøglepersoner, hos kunderne samt naturligvis blandt dine kolleger i Daxiomatic.

Du skal drive beslutninger for arkitekturen i samarbejde med kunders beslutningstagere. Du vil også skulle bidrage i salgsfasen på en måde, der sikrer klarhed om, hvad der giver kunden værdi.

Du bliver ansvarlig for at identificere de muligheder i AX, der kan understøtte kundernes forretningsmål og give værdi. Du har det overblik, der skal til, for at sikre, at de relevante kompetencer og ressourcer bliver inddraget i processen, ligesom du sørger for at få tænkt sammenhængende løsningsarkitektur på tværs af kundens AX platform.

Som person har du kompetencen til og erfaringen med at levere de bedste AX løsninger

Arbejdssted er med udgangspunkt i enten Roskilde eller Odense.

Din baggrund

Du er en formentlig baggrund som produktionsingeniør el.lign. Men det er ikke afgørende, der kan være flere veje til at opnå den rette ballast. Du har en solid erhvervserfaring og din vej mod rollen som AX Solution Architect er formentlig gået hen over mange og lærerige udvikler opgaver. Du har oparbejdet en solid domæneviden indenfor f.eks. Produktion, Logistik – eller Finans.

Du har indgående erfaring med AX Solution Architecture, og træder fortroligt og komfortabelt ind en dialog med kunder om strategi og forretningsudvikling, du har med andre ord evnen til at tale både forretningssprog og teknikersprog.

Du er vant til at arbejde selvstændigt og du trives med at være den der træffer de nødvendige beslutninger.

Du har gode samarbejdsevner. Du trives i et miljø, hvor omstilling er en del af dagligdagen. Du er i besiddelse af analytisk sans samtidig med at du er målbevidst og resultatorienteret.

Om Daxiomatic

Daxiomatic blev stiftet i maj 2010 og formålet er, at være kundens foretrukne Microsoft Dynamics AX partner. Daxiomatic er en IT konsulentvirksomhed, som udelukkende beskæftiger sig med Microsoft Dynamic AX. Daxiomatic arbejder med standard AX. Alt, der hedder brancheløsninger, som er med til at fange folk, har man sluppet. En brancheløsning er ikke en fleksibel løsning, kunden er derimod bundet til sin leverandør og de mennesker der lavede tilpasningen. Dét sætter Daxiomatic fri. For Daxiomatic handler det om Microsoft Dynamics AX, men mest om mennesker. Det er målet at give kunden den bedst mulige service og opmærksomhed, og dette gøres igennem at være specialister i Dynamics AX. Du kan læse mere om Daxiomatic her.

Vil du vide mere eller søge jobbet?

Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Daxiomatics rekrutteringspartner Recruit IT, Partner Claus Porse, på telefon 2087 8617 eller cpo@recruit-it.dk

Del gerne 🙂
Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterEmail this to someone