Sales Executive til anonym kunde i København

Sales Executive til innovativ virksomhed inden for datadrevet rekruttering

Er du en ambitiøs Sales Executive med erfaring fra spændingsfeltet mellem teknologi og mennesker? Vil du være med til at effektivisere måden virksomheder rekrutterer og udvikler deres medarbejdere og ledere på? Så har vi en spændende mulighed for dig!

Recruit IT søger på vegne af en anonym kunde en dygtig og engageret Sales Executive til salg af produkter og services inden for datadrevet rekruttering og udvikling.

Om stillingen:

Som Sales Executive bliver du en central spiller i at drive væksten af vores kunders innovative løsninger. Du vil få ansvar for dit eget salgsområde og lede salgsteamet i at styrke virksomhedens markedsposition. Din arbejdsplads vil være på virksomhedens kontor i Nordsjælland samt hos virksomhedens kunder og potentielle kunder.

Dine primære ansvarsområder:

Ekspertise i virksomhedens kerneydelser:

  • Du vil via struktureret onboarding opnå dybdegående kendskab til vores kundes avancerede testværktøjer og rådgivningsservices til datadrevet rekruttering og udvikling af medarbejdere og ledere.
  • Sikre, at du fremstår som en professionel og kvalitetsorienteret rådgiver over for både eksisterende og potentielle kunder.

Nysalg:

  • Identificere og opsøge nye relevante kunder, med fokus på salg af abonnementsbaserede services og tilhørende konsulentydelser.
  • Bidrage til virksomhedens vækstmål på minimum 10% årligt ved proaktivt salg og kundetilpassede løsninger.

Key Account Management og kundeportefølje:

  • Opbygge, fastholde og udbygge engagementet hos eksisterende kunder gennem målrettet kryds- og mersalg.
  • Gennemføre regelmæssige kundebesøg og sikre, at nøglepersoner kender til virksomhedens unikke ydelser.

Øge markedsbevidsthed:

  • Samarbejde med marketingteamet om at øge kendskabet til virksomhedens løsninger på diverse digitale platforme.
  • Skabe tillid hos målgruppen og generere leads, som fører til nye kundehenvendelser.

Contentproduktion:

  • Udvikle relevant content i samarbejde med marketingteamet, herunder kundecases, blogs, artikler og SoMe-opslag, der demonstrerer virksomhedens værdi for kunder og potentielle kunder.

Teamsamarbejde:

  • Arbejde tæt sammen med kollegaer og ledelse for at nå virksomhedens strategiske mål.
  • Dele viden og støtte kollegaer i håndteringen og eksekveringen af virksomhedens initiativer.

Opdatering af information:

  • Videregive information om konkurrencesituationen til kollegaer og ledelse.
  • Opdatere CRM og andre basissystemer med relevante oplysninger efter kundekontakt.

Hvem er du:

  • Du har solid erfaring inden for salg, gerne fra IT- og teknologibranchen.
  • Du er resultatorienteret, har stærke kommunikationsevner og er en teamplayer.
  • Du trives med at skabe og vedligeholde relationer, og du brænder for at levere værdi til kunderne.
  • Du har meget gerne erfaring med at salgslede.

Vores kunde tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed med stor vækstambition, både i Danmark og internationalt.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Et dedikeret og professionelt team, der støtter op om dine mål.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?

Send din ansøgning og CV til Recruit IT allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!