E-commerce Manager til markedsledende virksomhed i Odense

Stilling besat

Er du klar til at tage ansvaret for en attraktiv webshop inden for FMCG, med en høj og stigende omsætning, og et potentiale, hvor kun fantasien sætter grænser? For vores kunde, søger vi en ambitiøs E-commerce Manager, der kan udvikle og implementere strategiske initiativer og løfte den digitale tilstedeværelse til næste niveau.

Om rollen

Du bliver den strategiske og tekniske drivkraft bag virksomhedens webshop, der er baseret på Shopify. Du får ansvaret for at optimere og professionalisere den digitale platform, styrke markedsføringen og skabe sammenhængende kampagner. Du vil samarbejde tæt med et kompetent e-commerce-team og koordinere på tværs af organisationen for at skabe synergier mellem virksomhedens forretningsområder og sikre en målrettet, resultatorienteret indsats.

Dine ansvarsområder:

  • Udarbejde og implementere en langsigtet strategi for virksomhedens webshop og digitale kanaler
  • Udvikle og eksekvere på kampagnestruktur
  • Vedligeholde og videreudvikle Shopify-platformen med fokus på brugeroplevelse, funktionalitet og salg
  • Forbedre den digitale tilstedeværelse på sociale medier og andre platforme
  • Ansvar for at styre og rapportere mediespend for digitale annonceringskampagner.

Om dig

Vi forestiller os, at du er en passioneret digital købmand med en solid forståelse for e-commerce og Shopify. Du trives med at tage ansvar, udvikle nye løsninger og samarbejde med teams på tværs af organisationen.

Vi ser gerne, at du har:

  • Erfaring med e-commerce, gerne fra en virksomhed med høj omsætning
  • Teknisk indsigt i Shopify og kendskab til integrationsmuligheder
  • Kompetencer inden for kampagneplanlægning, SoMe-strategier og email-marketing

Du tilbydes

En central rolle i en virksomhed med stort potentiale og et anerkendt brand, hvor du får muligheden for at være med til at definere og forme den digitale fremtid. Du bliver en del af et kompetent og dedikeret team, som består af specialister inden for SEO, tekstproduktion og kampagner.

Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af en succesfuld FMCG-virksomhed med ambitiøse planer for fremtiden, så hører vi gerne fra dig!