Senior .NET Udvikler til Eksponent på Frederiksberg

Vil du være med til at udvikle web-løsninger, der kendetegnes af høj kvalitet, hvor din store .NET erfaring kan komme i spil?

For vores kunde, Eksponent på Frederiksberg, søger vi en dygtig .NET Udvikler, der samtidig har en bred forståelse for de enkelte komponenter i en kompleks webløsning. Du bliver en del af et eksisterende team, der består af dygtige og erfarne .NET udviklere, der leverer komplekse projekter for en bred gruppe af kunder. Du vil have fingrene helt ude i frontenden, da det er vigtigt for virksomheden at have udviklere med en bred forståelse når de komplekse løsninger skal udarbejdes for kunder. Du vil have stor teknologifrihed og indgå i en arbejdsgang, hvor du ikke er langt fra kunden og fokus er på konstant udvikling.

Hvad laver en .NET udvikler hos Eksponent?

Eksponent kendetegnes af .NET løsninger af høj kvalitet og har derfor allerede en lang række meget erfarne .NET udviklere med et primært fokus på web-løsninger, og dem vil de gerne have flere af. Det er her, du kommer ind i billedet!

Det er vigtigt, at Eksponents udviklere har en bred forståelse for de enkelte komponenter i en kompleks webløsning, og derfor vil du som .NET udvikler hos Eksponent også i mindre grad have fingrene helt ude i frontenden. I forhold til opgaveløsningen, og den bedste løsning findes typisk gennem sparring med kolleger ved et whiteboard eller i code reviews.

Du kommer til at arbejde med de nyeste webteknologier da der hos Eksponent bygges løsninger på både Umbraco og Sitecore, som bygges automatisk og ofte deployer til Azure med Continuous Delivery. Ofte bliver der bygget ovenpå, ved siden af og inde i ovennævnte CMSer for at ramme de helt rigtige løsninger.

Da alle projekter er webbaserede og browseren afvikler mere og mere kode, er det en bonus hvis du har erfaring med JavaScript.

Udviklingsmetoden er agil og spænder fra stringent Scrum, mens det andre gange er skræddersyede lean/kanban-baseret flow processer, der giver bedst mening. Værdiskabelse står i centrum for arbejdet med kunden, også for udviklere, der arbejder tæt sammen med kunder, UX’ere, designere og rådgivere. Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre virksomheden på alle niveauer: organisatorisk, metodisk og teknologisk.


Hvem er Eksponent?

Eksponent designer, rådgiver om og udvikler digitale løsninger. Eksempelvis websites, digital selvbetjening, shops, integrationer, webbaserede forretningssystemer og apps. Vi løser også enkeltstående rådgivnings- og designopgaver.

De er 35 medarbejdere, som alle arbejder fra kontoret på Frederiksberg.

De har en bred tilgang og løfter projekter fra idé til lancering. De fokuserer på lange relationer – både til medarbejdere og kunder.

Du kan læse mere om Eksponent her