BI og Datawarehouse udvikler søges til TV 2 DANMARK

BI teamet hos TV 2 er i proces med at udvikle DWH på Azure platformen. Du vil få et stort ansvar i udviklingen af TV 2 DANMARKs datawarehouse som udvikles i Microsoft Azure.

Vi forventer, at du:

  • Deltager i udvikling TV 2 nuværende og fremtidige BI-løsninger
  • Deltager i krav og analyse for Business Intelligence implementeringer
  • Designer BI-løsninger, der tager hensyn til de forretningsmæssige og tekniske krav
  • Sparer med forretningsenhederne omkring nye løsninger

Kvalifikationer

Du har dokumenteret erfaring med backend BI udvikling og besidder følgende kvalifikationer:

  • 2+ års erfaring med Microsoft Datawarehouse og Microsoft Business Intelligence
  • Erfaring med SQL Server (SSIS/SSAS) og ”Stored procedures” er en forudsætning
  • Erfaring med Microsoft Azure teknologien er en klar fordel.
  • Kendskab til MDX, DAX og Master Data Management er en fordel.

Person

Du har en udadvendt personlighed, som bidrager til et godt teamsamarbejde, og du værdsætter faglig vidensdeling. Du er god til at formidle komplekse dataproblemstillinger på en simpel og letforståelig måde til forretningen.

Uddannelse

Du har en sikkert en vidergående uddannelse og har formået at bygge videre på den relevante viden.


TV 2’s BI afdeling udgøres af 3 personer og er en del af den digitale organisation. Afdelingen laver række forskellige BI løsninger til resten af TV2 organisationen

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieeselskab, der driver medievirksomhed på et kommercielt grundlag. Virksomheden står bag nogle af Danmarks mest populære tv-kanaler inkl. public service-kanalen TV 2 og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 SPORT, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI. TV 2 driver også en række digitale tjenester, bl.a. streamingtjenesten TV 2 PLAY, tv2.dk samt nogle af Danmarks største mobile apps. På tværs af platforme har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge – digitalt når stationen ud til mere end én million danskere om dagen.

TV 2 DANMARK A/S har en årsomsætning fra både reklame- og abonnementssalg på ca. 2,7 milliarder kroner, og virksomheden har omkring 1200 ansatte. Du kan finde yderligere information om TV 2 på omtv2.tv2.dk.