Data Specialist til TV 2 DANMARK A/S

TV 2 ’s Data & Analytics Team opruster på dataområdet og søger en Dataspecialist med stærke frontend kompetencer og stor forretningsmæssig forståelse. I rollen som Dataspecialist vil du til dagligt kommunikere med et væld af interne kunder. Sammen med vores samarbejdspartnere, skal du sikre at dataopsamlingen implementeres korrekt på tværs af TV 2.

Du vil hovedsageligt komme til at arbejde med Adobe Experience Cloud (Analytics, Data workbench, Video Analytics, Launch, Target, Campaign) og Microsoft Power BI.

Din opgave bliver at dykke ned i data og have overblik over datakilderne, og hvordan disse indbyrdes hænger sammen, dit primære fokus vil være at sikre en høj kvalitet af den indsamlede data. Du vil være en aktiv spiller i mange projektgrupper, hvor det forventes at din tilstedeværelse vil sikre konsistens omkring vores data tracking.

Uddannelse/faglige kvalifikationer:

  • En relevant videregående IT-uddannelse – ex. Cand.it, Datalog eller Dataingeniør
  • Erfaring med Microsoft Power BI og/eller Adobe Experience Cloud (Analytics, Data workbench, Video Analytics, Launch, Target, Campaign)
  • Erfaring med data visualisering, dataopsamling og -analyse
  • Gerne erfaring med SQL, C#, DAX eller andre udviklingssprog
  • Kravsspecificering, forventningsafstemning og leverancestyring med interessenter
  • Forretningsindsigt og -forståelse
  • Stakeholder management

Personlige egenskaber

  • Du har en udadvendt personlighed og bidrager til et godt teamsamarbejde
  • Du er god til at formidle komplekse dataproblemstillinger på en simpel og letforståelig måde til forretningen
  • Du har lyst til at præge din egen hverdags og er skarp til at strukturere og prioritere

TV 2 ’s Data & Analytics team udgøres af 5 dedikerede personer. Teamet er en del at af Data-afdelingen, der består af 3 teams, som samlet er en del af den digitale organisation. Teamet arbejder med data på mange niveauer og udvikler og vedligeholder en række løsninger til hele TV 2.

Der er store ambitioner for Data-afdelingen i TV 2, med fokus på den datadrevne organisation og med fundament i en ny digital strategi for området. Det er højt til loftet og en forventning til, at alle bidrager med faglighed i en innovativ og udviklingspræget hverdag. Data & Analytics Teamet er inde i en rivende udvikling og du vil derfor få rig mulighed for at præge din hverdag og Teamets fremtid.

Din arbejdsgang vil være på TV 2 ’s ikoniske hovedkontor på Kvægtorvet, Rugårdsvej 25, 5000 Odense . Der må desuden forventes ca. 2 arbejdsdage i København pr. måned.

Tiltrædelse snarest muligt, samtaler afholdes løbende.

Yderligere informationer

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringspartner Recruit IT v/ Partner Claus Porse, mobiltlf. 2087 8617 eller mail cpo@recruit-it.dk.

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieeselskab, der driver medievirksomhed på et kommercielt grundlag. Virksomheden står bag nogle af Danmarks mest populære tv-kanaler inkl. public service-kanalen TV 2 og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 SPORT, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI. TV 2 driver også en række digitale tjenester, bl.a. streamingtjenesten TV 2 PLAY, tv2.dk samt nogle af Danmarks største mobile apps. På tværs af platforme har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge – digitalt når stationen ud til mere end én million danskere om dagen.

TV 2 DANMARK A/S har en årsomsætning fra både reklame- og abonnementssalg på ca. 2,8 milliarder kroner, og virksomheden har omkring 1200 ansatte. Du kan finde yderligere information om TV 2 på https://omtv2.tv2.dk.

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email