Stærkt talent til én af Danmarks bedste e-business leverandører

Er du en af branchens dygtigste software talenter? Længes du efter at bruge din uddannelse og dine evner i stor skala, når du og dine kollegaer leverer markedet bedste digitale løsninger til kunder i hele Norden?

Så er du måske den kandidat vi søger til jobbet som konsulent til vores kunde Kraftvaerk på deres kontor i København.

Hos Kraftvaerk er det primære fokus digital forretningsudvikling. Indenfor denne ret brede definition leverer de rådgivning, udvikling af koncepter, og implementering af forskellige web- og IT-løsninger, der er blandt de bedste på markedet.

Hvad har du i bagagen?

  • Du har en baggrund som datalog, ingeniør eller tilsvarende
  • Du har sikkert opnået dine første erfaringer gennem studiejobs eller måske er du allerede i gang med din første ansættelse
  • Du har stor interesse for .Net teknologier, de nyeste front-end trends, SQL etc.
  • Du ønsker at blive fagligt udfordret i hverdagen

Fremtiden

Der er basalt se to veje at gå for vore talenter når de første erfaringer er høstet:

Den tekniske vej:

Du kan dygtiggøre dig teknisk og vælge en karrierevej, som afspejler dette. Her vil der i hele din ansættelse være fokus på en løbende dygtiggørelse indenfor programmering, teknisk projektledelse, systemarkitektur og andre discipliner, som alle er knyttet til leverance af projekter / løsninger til kunderne. Du kan indgå i et kundeteam som konsulent, seniorkonsulent, arkitekt eller senior arkitekt.

​Den mere kommercielle vej:

Her er der mere fokus på projektledelse, salg, ledelse af et team osv. Du kan indgå i et kundeteam som konsulent, seniorkonsulent, manager eller senior manager. I de mere kommercielle stillinger er der stort fokus på kundekontakt og en mere udadvendt rolle.

Dine personlige kompetencer

Som person er du nysgerrig, inspirerende, videbegærlig og passioneret i forhold til dit udviklingsarbejde. Du kan arbejde under pres når det virkelig gælder. Du er glad for at arbejde selvstændigt. Du passer godt i en virksomhed, hvor du har ansvar, og du er ikke bange for at udfordre status quo. Og ikke mindst… Du føler stolthed over de løsninger du er med til at levere.


Om Kraftvaerk

Kraftvaerk er et Nordisk konsulenthus etableret i januar 2004 og har i dag ca. 140 ansatte på kontorer i København, Aarhus, Stockholm, Helsinki og Skt. Petersborg.

Filosofien bag Kraftvaerk har sine rødder i håndværk, passion og viden. Kundernes interesser sættes forrest, og de vedligeholder den viden og de kundskaber, der kræves for effektivt at kunne skabe resultater for deres kunder. Kraftvaerks løsninger skal være profitable for vore kunder og for dem selv.

I Kraftvaerk er de stolte af at blive kaldt specialister. De er blandt de bedste til digital forretningsudvikling. De er organiseret i en flad struktur uden fordyrende stabsfunktioner. De fokuserer på at udvikle sig indenfor områder, der kan tilføre deres projekter og kunder værdi. De er kendt for at levere meget høj kvalitet og få tingene gjort!

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email