Senior .NET udvikler til inMobile

Motiveres du af faglig høj kvalitet i håndtering af forretningskritiske komponenter? Kan du se dig selv som en central del af et ambitiøst, uformelt og nytænkende team?

For vores kunde, inMobile, søger vi en skarp og erfaren .NET udvikler til deres kontor i Højbjerg. Du vil få en vigtig rolle som backend-udvikler på inMobiles SAAS platform, som håndterer over 10 mio. SMS-beskeder om måneden!

Du tilbydes

Det er vigtigt for inMobile at skabe et solidt fundament for din fortsatte karriere som .NET udvikler, hvorfor de som en selvfølgelighed løbende prioriterer efteruddannelse, kurser og konferencer i ind- og udland.

Du tilbydes en unik rolle i en nytænkende arbejdsplads præget af pionerånd, tillid og fællesskab, hvor din lønpakke vil afspejle dine kvalifikationer.

Dine opgaver vil primært bestå af ny-udvikling, performance-optimering, vedligehold, integrationer til andre SAAS platforme, samt integrationer til teleselskaber og samarbejdspartnere.
Du vil blive teamet op med tre erfarne .NET udviklere, hvoraf den ene er partner.

inMobile arbejder agilt og planlægger udviklingsopgaverne i sprints af en uges varighed.

Om dig

inMobile er en virksomhed drevet af idéer og innovation, som det forventes at du bidrager aktivt til. Du skal desuden være god til selvstændigt at prioritere dine arbejdsopgaver og fokusere på at eksekvere på disse.

Du skal brænde for at udvikle software på et meget højt niveau, da inMobiles SAAS platform er et yderst kritisk komponent i mange af kundernes forretninger.

Det forventes desuden at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse og minimum 4 års erfaring
  • Er erfaren indenfor:

    • Objektorienteret analyse og design
    • C#, .NET 4.5 og .NET Core
    • GIT

  • Har kendskab til:

    • JavaScript
    • Vue/React
    • HTML/CSS

  • Ser værdien af unit-testing
  • Har en indre trang til at gøre tingene rigtigt første gang, og forstår at reflektere over egen indsats
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og disciplinært og forstår at inddrage kollegers kompetencer, hvor det er relevant


Om inMobile

inMobile er en velkonsolideret virksomhed med 10 ansatte og blev i 2016, 2017 og 2018 Børsen Gazelle. inMobile er en SAAS-platform, hvor kunderne kan sende og modtage SMS-beskeder.
SMS-beskeder bliver i dag brugt rigtig mange steder i private og offentlige virksomheder f.eks. til påmindelser om aftaler og tilbud. inMobile sender over 10 mio. SMS-beskeder om måneden og har mange små og store virksomheder som kunder.

Er du den rette, tilbydes du et attraktivt job, hvor du kan udnytte dine kompetencer og udvikle dig sammen med passionerede, nytænkende og særdeles kompetente kolleger.

Ansættelse vil ske hurtigst muligt, så snart den rigtige person er fundet.

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email