Lead Sitecore Developer til udviklingsprojekter

Er du en af branchens dygtigste udviklere? Kan du gå forrest når du og dine kollegaer leverer markedets bedste digitale løsninger til kunder i hele Norden? Så er du måske den kandidat vi søger til jobbet som Architect/Tech Lead hos vores kunde Kraftvaerk på kontoret i Aarhus.

Hos Kraftvaerk er det primære fokus digital forretningsudvikling. Indenfor denne ret brede definition leverer de rådgivning, udvikling af koncepter, og implementering af forskellige web- og IT-løsninger, der er blandt de bedste på markedet.

Hvad har du i bagagen?

  • Du har formentlig en baggrund som datalog, SW ingeniør eller tilsvarende
  • Du har bred erfaring med .Net teknologier, SQL etc.
  • Det er er krav at du har arbejdet med Sitecore,
  • Du har formodentligt også arbejdet med EpiServer, Umbraco eller lignende
  • Du kender til arbejdet med softwarearkitektur og design patterns
  • Du har sikkert arbejdet hos et konsulenthus og forstår vigtigheden af at levere succesfulde projekter

Dine personlige kompetencer

Som person er du nysgerrig, inspirerende, videbegærlig og passioneret i forhold til dit udviklingsarbejde. Du bidrager både med at klæde kunderne på så de tager de rigtige beslutninger og du hjælper dine kollegaer med at omsætte kundernes ønsker til de bedste løsninger.

Du kan arbejde under pres når det virkelig gælder. Du er glad for at arbejde selvstændigt. Du passer godt i en virksomhed, hvor du har ansvar, og du er ikke bange for at udfordre status quo. Og ikke mindst… Du føler stolthed over de løsninger du er med til at levere.


Om Kraftvaerk

Kraftvaerk er et Nordisk konsulenthus etableret i januar 2004 og har i dag ca. 140 ansatte på kontorer i København, Aarhus, Stockholm, Helsinki og Skt. Petersborg.

Filosofien bag Kraftvaerk har sine rødder i håndværk, passion og viden. Kundernes interesser sættes forrest, og de vedligeholder den viden og de kundskaber, der kræves for effektivt at kunne skabe resultater for deres kunder. Kraftvaerks løsninger skal være profitable for vore kunder og for dem selv.

I Kraftvaerk er de stolte af at blive kaldt specialister. De er blandt de bedste til digital forretningsudvikling. De er organiseret i en flad struktur uden fordyrende stabsfunktioner. De fokuserer på at udvikle sig indenfor områder, der kan tilføre deres projekter og kunder værdi. De er kendt for at levere meget høj kvalitet og få tingene gjort!

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email