Salesforce udvikler

Salesforce udvikler

For BEC søger vi en Salesforce udvikler, der er stolt af sin kode – er det dig? Hvis ja, skal du have lyst til at bruge dit talent og dine erfaringer i et veletableret full-service IT-hus og være med på en af de mest interessante udviklingsrejser indenfor Customer Engagement Management (CEM) til den danske finanssektor. I samarbejde med en række kunder er BEC ved at udvikle en CEM-platform, baseret på Salesforce, som skal understøtte det enkelte pengeinstituts identitet og særlige forretningsbehov.

Vi søger en erfaren Java og Salesforce udvikler, der bliver ansvarlig for udviklings- og integrationsopgaver på CEM-platformen. Med reference til BEC’s CEM-Manager, og i tæt samarbejde med andre specialister i det nyetablerede CEM-team, er du med til at sikre, at BEC løbende kan gå i produktion med nye IT-løsninger og integrationer i løbet af 2019. Samtidig med udvikling af alt det nye, skal BEC understøtte og sikre at den samlede platform kører og giver vores kunder værdi.

Avanceret kundeplatform til innovative pengeinstitutter

Som udvikler på Salesforce i BEC får du et udfordrende job, hvor du med din store viden om udvikling og erfaring med CRM, er med til at skabe de rammer, der skal sikre den fremtidige succes for BEC’s kunder i deres anvendelse af CEM-platformen. Vi forventer, at du har en solid værktøjskasse og allerede har skabt gode resultater med applikationsudvikling.

Din hverdag i BEC kommer primært til at indeholde Java- og Apex-udvikling. Vi lægger stor vægt på, at din kode er skrevet, så den er nem at gå til for andre, der kommer til at arbejde med den efter dig. Forventningen er, at du bruger din viden og best practice om objektorienteret programmering, design patterns og i det hele taget brænder for at skabe gode og stabile IT-løsninger. Du tænker i skalérbarhed og driftsstabilitet, og du ved, hvordan BEC via udbygninger og konfigurationer kan understøtte finanssektorens unikke forretningsprocesser, og hvad der teknisk er muligt.

Du kommer til at arbejde med:

  • Scrum i et SAFe-setup
  • Salesforce
  • Confluence og Jira
  • Integration med øvrige applikationer i BEC
  • Java og Apex
  • Vores aPaaS OpenShift platform og dertilhørende værktøjer
  • Continuous Integration og Continuous Delivery med Jenkins og automatisering generelt
  • Best practices inden for softwareudvikling, test driven development, unit tests, design patterns

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for IT. Du har derudover minimum 3-5 års erfaring med Java og/eller Salesforce, C# eller Apex-udvikling, og har måske allerede erfaring med at arbejde i agile udviklingsteams. Du har en høj integritet i opbygning af din kode og motiveres af at levere struktur og IT-løsninger af høj kvalitet. Din erfaring har du sandsynligvis tilegnet dig i den finansielle sektor eller fra et større konsulenthus. Det er en fordel, hvis du er Salesforce certificeret, men ikke et krav. Vi sørger for din udvikling inden for Salesforce.

Som person er du servicemindet og vant til at samarbejde med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Evnen til at kunne prioritere og overholde deadlines i forbindelse med løbende leverancer og den senere drift, er en meget vigtig kvalifikation i forhold til denne rolle. Du arbejder godt både selvstændigt og som en del af et team, samt har en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde. Når du får en opgave, har du blikket rettet mod målet og værdien for kunden. Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

En særlig arbejdsplads

Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation. Omgangstonen er uformel, og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger i et team, der har brug for netop dine faglige kompetencer. BEC lægger stor vægt på videndeling og læring, og at man har det sjovt, når de går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og BEC sikrer, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. BEC har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor man, som medarbejder, har mulighed for at netværke med hinanden udenfor de vante rammer.

Om BEC

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. De gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform.

BEC er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor man sætter pris på at udfordre sig selv og hinanden. BEC er på en spændende agil rejse, der gør dem i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email