Integrationsspecialist

Integrationsspecialist

For BEC søger vi en integrationsspecialist – er det dig? Hvis ja, skal du have lyst til at bruge dit talent og dine erfaringer i et veletableret full-service IT-hus, og være med på en af de mest interessante udviklingsrejser indenfor Customer Engagement Management (CEM) til den danske finanssektor. I samarbejde med en række kunder er BEC ved at udvikle en CEM-platform, baseret på Salesforce, som skal understøtte det enkelte pengeinstituts identitet og særlige forretningsbehov.

Avanceret kundeplatform til innovative pengeinstitutter Som integrationsspecialist skal du kunne samarbejde på tværs af organisationen, og du skal anvende dine ekspertiser og teknologier til at sikre størst mulig værdi for BEC. Samtidig skal du sikre de grundlæggende principper i løsningerne og skabe værdier gennem nytænkning.
Vi søger en nøgleperson, der kan udvikle, etablere og sikre integration mellem BEC’s back-end systemer og Salesforce. Du vil få ansvaret for at udvikle en fleksibel og skalerbar løsning fra kildesystemerne til Salesforce. Dit design og arkitektur vil blive integreret i hele BEC’s landskab. Du skal også være i stand til at motivere og udfordre udviklere med hver sin baggrund og samtidig være i stand til at bevare overblikket.

Du kommer til at arbejde med:

  • Kafka topic
  • Camel
  • Java
  • Apex
  • Salesforce
  • API-design
  • Scrum i et SAFe-setup

Din profil

Vi forestiller os, at du har stor teknologisk indsigt og er vant til at tage ansvar for integrationsløsninger på tværs af teknologier og implementeringsgrupper. Du kan ved analyserende tilgang udvælge passende integrationsmønstre i et heterogent systemlandskab. Du har erfaring med at implementere integrationsløsninger og ved, hvordan de valgte mønstre skal implementeres. Du vil kunne designe og udvikle API ‘er til CEM, hvor der er behov for at CEM udstiller integrationspunkter til omgivelserne. Herunder streaming af hændelser samt synkrone og asynkrone kald.

Som person er du servicemindet og vant til at samarbejde med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Evnen til at kunne prioritere og overholde deadlines i forbindelse med løbende leverancer og den senere drift, er en meget vigtig kvalifikation i forhold til denne rolle. Du arbejder godt både selvstændigt og som en del af et team, samt har en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde. Du er flydende på engelsk i skrift og tale.

En særlig arbejdsplads

Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation. Omgangstonen er uformel, og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger i et team, der har brug for netop dine faglige kompetencer. BEC lægger stor vægt på videndeling og læring, og at man har det sjovt, når man går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og BEC sikrer, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. BEC har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor man, som medarbejder, har mulighed for at netværke med hinanden udenfor de vante rammer.

Om BEC

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. De gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank over til en komplet capital markets-platform.

BEC er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor man sætter pris på at udfordre sig selv og hinanden. BEC er på en spændende agil rejse, der gør dem i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email