SAP Konsulent til Fertin Pharma

Har du erfaring med SAP, og vil du gerne lære endnu mere? Så har vi en spændende mulighed hos vores kunde, Fertin Pharma A/S i Vejle.

Du vil komme til at indgå i et effektivt team med 3 andre medarbejdere, kaldet Business Solutions, som har ansvaret for den samlede ERP-løsning i et SAP S/4 HANA landskab. Du vil få en unik mulighed for at komme med på en spændende rejse, hvor du i tæt samarbejde med forretningen får et stort ansvar for at deltage i den videre udvikling af virksomhedens SAP-landskab. Du vil også komme til at yde 2nd og 3rd level support til superbrugere, samt håndtere fejlrettelser og projekter med virksomhedens eksterne SAP-leverandør. Arbejdsopgaverne dækker nærmest alle moduler i SAP, projektdeltagelse, oprettelse og respons på servicetickets, optimeringsprojekter, dokumentation, vedligeholdelse, fejlsøgning og customisering.

Virksomhedens SAP-løsning er centreret omkring S/4 HANA 1709, hvor den primære front er Fiori.

Der sigtes på en SP3 opgradering inden udgangen af 2019. Interface til øvrige systemer sker gennem PO (Process Orchistration), og der er følgende primære SAP-moduler i scope: SD, MM, PPPI, PPDS, eEWM, QM, PM, FI, CO, BPC.

Dine kvalifikationer:

• Du har sandsynligvis en relevant IT-uddannelse kombineret med mindst 2 års SAP-erfaring

• Du er motiveret for at blive bedre, og har sikkert en ambition om at kunne udvikle dig fra SAP-konsulent til SAP forretningsarkitekt over de kommende år.

• Du har erfaring med eEWM og/eller PPDS, og gerne kendskab til en eller flere af: SAP BI, FI/CO, PO, ITIL samt projektstyring.

• Du formulerer dig flydende på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Virksomheden tilbyder:

• En attraktiv og spændende stilling med mange udfordringer og selvstændige opgaver

• Et godt arbejdsklima i en virksomhed med gode kollegaer og høje ambitioner

• Virksomheden har desuden kantineordning, en aktiv personaleforening samt mulighed for massage.

• Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning


Om virksomheden:

Fertin Pharma A/S er én af verdens førende leverandører at nikotintyggegummi, og har specialiseret sig i udvikling og produktion af tyggegummi. Med en innovativ og global profil, samarbejder Fertin Pharma A/S med førende medicinalvirksomheder i hele verden. Virksomheden har mere end 700 ansatte i Danmark, Indien og Canada.

Du kan læse mere om virksomheden her: www.fertin.com

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email