IT-projektleder til Samn Forsyning

For vores kunde Samn Forsyning i Horsens søger vi en samarbejdsorienteret IT-projektleder – en person der formår at forene sin IT-teknologiske viden med forretningsforståelse og flair for mennesker.

Det handler om at understøtte organisationens IT-mæssige platform, iværksætte og gennemføre komplekse IT-projekter, og dermed være med til at danne grundlag for Samn Forsynings strategier og mål.

Dine arbejdsopgaver bliver projektledelse af tværgående IT projekter, hvilket omfatter at:

  • Du fungerer som bro mellem interne specialister, leverandører og forretningen
  • Du sikrer, at de udviklede løsninger er konkurrencedygtige og i tråd med strategi og fastsatte mål
  • Du kan tage en praktisk rolle for at drive vellykket levering af IT-løsninger
  • Du har kendskab til en række forretningsapplikationer og –områder
  • Du har flair for hurtigt at sætte dig ind i nye teknologier og applikationer
  • Du har gode kommunikationsevner og formidler IT nemt og forståeligt på alle niveauer

Du vil blive en del af et 3-mands IT-team. Du skal være indstillet på et afvekslende arbejde, hvor du den ene dag laver kravspecifikationer til et udviklingsprojekt og næste dag supporterer vores IT-drift med fejlretning, brugersupport eller oplæring af kolleger.

Du kan se frem til en udfordrende arbejdsdag med forskelligartede opgaver og en stor berøringsflade blandt dygtige og specialiserede kolleger, med hvert deres kompetenceområde.

Din primære opgave bliver projektledelse af tværgående IT-projekter, og at styre disse sikkert i mål fra idé til forankring i organisationen. Du skal vurdere, behovsafklare, prioritere, sætte retning, sikre ejerskab og løbende sikre dokumentation, så de løsninger de skaber understøtter forretningsområder og arbejdsprocesser.

Du motiveres af at skabe resultater sammen med dine kolleger, og du stræber altid efter høj kundetilfredshed. Stillingen spænder vidt – vekslende mellem analyse og problemgranskning til involvering og sparring med kolleger, der ikke nødvendigvis er lige så stærke til IT som dig.

Du behøver ikke være IT-specialist – det er vigtigere, du kan skabe sammenhæng og sikre den rette løsning. Det handler om at forene stærke faglige kompetencer med rette menneskelige egenskaber, hvor din indsats resulterer i synlige resultater og tilfredse kolleger. Det tæller til din fordel, hvis du har en certificering indenfor PRINCE2 eller ITIL.

Personligt har du et positivt selvstændigt drive, god gennemslagskraft og trives med selvledelse. Du er ikke bange for at springe ud i nye opgaver, som du endnu ikke kender til bunds. Du har et godt overblik, arbejder struktureret, kan selv prioritere din tid, og har fokus på at sikre ejerskab i forretningen. Du er tillidsskabende og lyttende, giver din mening konstruktivt til kende, og bidrager gerne med nye idéer samtidig med, at du har fokus på business casen i projektet. Du fungerer godt i en koordinerende rolle med dig som både igangsætter og afslutter (få brugerne med i projektet). Som projektleder er du pragmatisk og trives med den agile tilgang til projekterne.

Du kan læse om Samn Forsyning her

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email