Chief Architect til Heliplanner

Til vores kunde HeliPlanner søger vi en erfaren softwarearkitekt, der skal være med til at bygge fremtidens cloud-baserede helikopter deleplatform.

Om jobbet

Stillingen er en fantastisk mulighed for at være med helt i front inden for udviklingen af en moderne dataservice for deling af helikopterflyvninger. Du vil blive en del af pionervirksomheden Heliplanner, der på baggrund af et unikt markedskendskab har set muligheden for at løse kritiske udfordringer for offshore helikopterflyvninger. Vi planlægger stor vækst de kommende år og har derfor brug for en Chief Architect til at opbygge grundlaget for vores cloud-platform.

I samarbejde med 2-3 softwareudviklere bliver det dit ansvar;
– at indsamle/analysere krav, designe og udvikle de services, vi ønsker at tilbyde.
– at sikre at servicen kan skaleres, og at kvaliteten er i top.
Du skal have talent for vidensdeling med dit team og brænde for implementering af big-data-løsninger til virkeligheden.

Du får mulighed for at være med helt fra start, og dermed præge løsningen, herunder også engagement i ansættelse af softwareudviklere til Heliplanner. Du vil blive en nøgleperson i en væsentlig del af både software- og firmaudviklingen og evt. medejerskab, vil derfor tilbydes.

Trives du i en teknisk kompleks og udfordrende verden, og i en organisation med typisk iværksætterånd – så er dette job lige noget for dig.

Om dig

Du har minimum 5-7 års erfaring med SaaS og er uddannet softwareingeniør eller datalog. Du har måske allerede erfaring med arkitektrollen og/eller ser dette som næste skridt i din udvikling.

Du besidder viden og evner inden for objektorienteret udvikling, databaser og design/arkitektur og har i tidligere jobs bygget større entrepriseapplikationer. Vi forventer, at du har solid erfaring med JEE, REST, serverless computing, managed services og cloudteknologier såsom AWS eller lignende.

Som person er du ambitiøs og fuld af engagement. Du har personligt drive og kan holde et højt tempo, samtidig med, at du tager ansvar for, at tingene virker og kan arbejde systematisk med kundernes ønsker.

Du behersker engelsk i skrift og tale.


Om HeliPlanner:

HeliPlanner er et nyetableret selskab, der tilbyder en uafhængig digital platform til planlægning, booking og håndtering af offshore helikopterservices. HeliPlanner er 100% danskejet og planlægger at have 5-10 højtuddannede medarbejdere inden for de næste 12-24 måneder, der alle arbejder på kontoret i Aalborg. Bag selskabet står en stærk investorkreds, samt kunder som har været med i prototypefasen.

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email