IT-konsulent til Itavis

Brænder du for IT-Infrastruktur, hosting og cloudløsninger? Så er det måske dig vi leder efter. På vegne af Itavis søger vi en erfaren IT-konsulent, der forstår at kommunikere sikkerhed som en attraktiv vare for forretningen. Du vil blive en del af deres professionelle team med base i Klampenborg. Itavis er en højt kvalificeret leverandør af professionelle Cloud-produkter.

Det er vigtigt at du har et naturligt drive, og at du er fleksibel og kan trives med ambitiøse kollegaer og en hverdag, hvor der altid er fart på. Itavis lægger stor vægt på, at seriøsitet og grundighed er i hovedsædet, og forventer dette af deres medarbejdere. De er en virksomhed, der kan tilbyde alsidige arbejdsopgaver, nye, spændende udfordringer, relevante videreuddannelser samt et rummeligt og humoristisk arbejdsmiljø.

Dine opgaver

Dine opgaver vil være mange og alsidige, men primært fokuseret på MS Cloud infrastruktur. De forventer også du har erfaring med Azure AD, herunder design og implementering.

Dine opgaver kan beskrives enkelt, men er i praksis mere komplekse. Kunder og løsninger er forskellige. På trods af løsninger baseret på standardkomponenter, er ikke 2 løsninger éns, og det er her du kommer ind i billedet.

Du skal, sammen med dine kunder og kollegaer, sikre stabile og driftssikre IT-løsninger enten på Itavis´ private cloud eller Azure.

Dit arbejde vil bestå i design og implementering af Microsoft 365 infrastrukturløsninger, herunder Sharepoint, Intune, etablering og drift af private cloud m.m. Du vil derudover skulle forvente at arbejde med følgende:

  • Administration af Exchange Online, OneDrive og Teams
  • Licensadministration og håndtering
  • Presales-, oplæring og evt. workshops for kunder
  • 2nd og 3rd level Support
  • Fejlfinding / fejlretning i AD, Exchange, SQL osv.

Itavis krav til dig:

Du har praktisk erfaring med design og implementering af Microsoft infrastruktur. Som IT-konsulent er du udpræget serviceminded og kan tale med på et højt fagligt niveau, samt udvise initiativ til at problemerne bliver løst, så kunderne er 100% tilfredse. Det forventes, at du vil kunne konfigurere en samlet O365 løsning fra start til slut.

Det forventes at du har erfaring og er visionær, så du også kan deltage i optimering og forbedring af eksisterende infrastruktur.

  • Du har desuden erfaring med VMWare vSphere og Powershell for administration og automatisering.
  • De forventer desuden at du:
  • Er fremadstræbende og stiller høje krav til dig selv og dine kollegaer
  • Er fleksibel og trives i et dynamisk miljø og har stor lyst til at være en del af en succes
  • Har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling
  • Har kommunikation som en af dine stærke sider
  • Har forståelse og indsigt i sikkerhedsverdenen i Cloud og hosting platforme
  • Arbejder selvstændigt i en travl og alsidig hverdag
  • Er udadvendt med sans for humor

Itavis tilbyder dig et selvstændigt job i en professionel og vækstorienteret virksomhed, hvor der aldrig er langt fra tanke til handling, og hvor det bobler af entusiasme og arbejdsglæde. De arbejder målrettet, men husker også altid at fejre deres succeser. Med til jobbet hører pensionsordning, helbredsforsikring, madordning og fitness/styrketræning med træner.

___________________________________________________________________________________________________

Hvem er Itavis?

Itavis er en IT-virksomhed med veluddannede og topmotiverede medarbejdere, der forstår deres kunders behov for effektive og sikre løsninger. Dét har de hjulpet dem med i mere end 17 år. Hos Itavis møder du altid kompetente, ambitiøse og servicemindede medarbejdere.

Itavis tilbyder næste generation af gennemtestede og værdiskabende IT-løsninger, der understøtter deres kunders forretning. Hos Itavis vil man opleve, at al ekspertise og erfaring med IT-løsninger har ét fokus: Det bedste fundament tilpasset kundens behov.

Medarbejdere, der forstår, at velfunderet teknisk hjælp bygger på ærlig og dialogbaseret rådgivning. Et godt samarbejde bygger på gensidig tillid og et indgående kendskab til hinanden. Derfor har alle deres medarbejdere både forståelse for og fokus på dine ønsker og krav som kunde. Samtidig forstår de at tænke forretningsmæssigt på dine vegne og hjælpe dig med at nå nye og bedre resultater. Kort sagt er de til for deres kunder og deres forretning.

Du kan læse mere om Itavis her

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email