Team Lead – Applikations- og Driftssupport til Cybot

For vores kunde Cybot søger vi en ambitiøs Team Lead. Som Team Lead for Teknisk Support bliver du en del af et professionelt og internationalt miljø, hvor B2B-supporten af produktet Cookiebot bliver omdrejningspunktet for dit arbejde. Virksomheden Cybot og deres produkt Cookiebot er i konstant udvikling og udvider nu Applikations- og Driftssupportteamet med en nyoprettet stilling som Team Lead.

Cybot leverer løsningen Cookiebot til mere end 300.000 hjemmesider over hele verden. Cookiebot gør Cybots kunder i stand til at overholde gældende privacy-lovgivning og sikre, at der via cookies og tracking ikke indsamler persondata fra deres hjemmesides brugere, før de har opnået gyldigt samtykke til det. På kort tid er Cybot blevet markedsledende på deres område på grund af deres fordelagtige, velfungerende og troværdige løsning. At beskytte retten til privatliv på internettet og at skabe reel transparens er Cybots passion samt motivationen for det daglige arbejde i firmaet.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af at sikre, at dit team:

  • Effektivt besvarer henvendelser af varierende teknisk karakter via email/support tickets (Zendesk)
  • Fejlsøger, efterprøver antagelser og kvalificerer bugs til udviklingsteams
  • Formidler kunders feedback i forhold til feature requests og andre ønsker

Herudover kommer du til at:

  • Udforme og drive initiativer, der gør teamet i stand til at skalere, via forbedring af processer, tooling, produkt mm.
  • Lede og fordele tickets til teamet i samarbejde med teamets primære på triage

Det er desuden vigtigt, at du er klar til at:

  • Hjælpe til i Supportteamet, når det er nødvendigt
  • Sparre om og udvikle supportservices med dine kollegaer i Supportteamet
  • Bidrage med f.eks. presales- og partnersupport, når behov herfor opstår

Din baggrund:

  • Vi ser gerne, at du har en relevant it-uddannelse
  • Vi ser også gerne, at du har ledelseserfaring og er komfortabel i rollen som leder af et team
  • Vi forventer, at du har omfattende erfaring med Javascript og Regular Expressions
  • Vi forventer også erfaring med HTML og CSS, men ikke nødvendigvis på højt niveau
  • Du har gennem flere år arbejdet med applikationssupport og trives med netop den type arbejde
  • Du forstår at formidle teknisk viden til dit team, til kunder og til kollegaer på en måde, så du kan hjælpe bredt – også dem, der måske har begrænset teknisk indsigt
  • Du har en god fornemmelse for, hvornår en teknisk sag, som måske kræver særlige kompetencer, skal eskaleres
  • Du ved, at kunder er forskellige, du er hurtig til at forstå kunders behov og situation, og du handler med fokus på effektivitet og professionalisme
  • Det er vigtigt, at du er flydende på engelsk, både i tale og på skrift, da engelsk er det interne sprog i organisationen

Cybot lever og ånder for individets ret til at bestemme over egne data. GDPR og ePR følges nøje, og der arbejdes med at skabe transparens på internettet. Det gennemsyrer alt, hvad Cybot gør, og det giver virksomheden en 100% dedikeret og fokuseret tilgang til support og udvikling af Cookiebot-løsningen.

Cybot er privatejet og har kontorer i København og Odense. Stillingen som Team Lead er placeret i København og tilbyder arbejdsmæssige rammer i et ungt, entreprenant miljø, hvor sociale fællesarrangementer prioriteres højt, tidligere har det bl.a. omfattet tour-de-chambre og tech&tonic, og der er naturligvis også regelmæssigt arrangementer af faglig karakter.

Du bliver Team Lead for otte super-skarpe udviklings- og driftssupportere, hvor både 1st- og 2nd-line tickets via Zendesk håndteres med fokus på optimal bruger- og kundetilfredshed.


About Cybot

Easy ePrivacy compliance for website operators.

Cybot delivers automated ePrivacy services that enable website operators to respect and protect the privacy of their visitors.

By bringing ePrivacy to the Internet Community, websites earn both consumer trust and compliance with legal regulations – both increasingly competitive fundamentals in the digital economy.

Cybot operates from the cloud only. This ensures you an easy-to-implement, low-cost and highly scalable solution.

Cookiebot brings this vision to life with three, fully automatic core functions that are easy to implement: cookie consent, cookie monitoring and cookie control.

Cookiebot enables true compliance with privacy legislations through respectful and transparent data exchange, based on consent between end-users and the websites they visit.