Senior Business Controller m. CFO potentiale til anonym kunde

For vores kunde – en international Fintech-virksomhed i vækst – søger vi en kompetent, struktureret og forretningsorienteret Senior Business Controller med højt drive og selvstarter profil. Virksomheden er beliggende med hovedkontor i Aarhus og med kunder i mere end 30 europæiske lande. Rollen som Senior Business Controller indebærer det samlede end-to-end ansvar for finans, budgettering, rapportering, dataanalyse og controlling.

Du kommer til at understøtte virksomhedens Group Management Board og skal medvirke til at sikre skalering til yderligere vækst og internationalisering.

Om jobbet

Du vil komme til at arbejde bredt med analyser, forecasts, prognoser og rapporter inden for finans og budget, ligesom du i samarbejde med kolleger vil arbejde operationelt med de nyeste værktøjer inden for data analytics. Du vil desuden få en vigtig rolle i forhold til de løbende opfølgninger på partneres og kunders performance og det forventes at du løbende kan holde forretningsenheder og ledergruppe opdateret på afvigelser, der kræver handling.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udføre finansiel controlling og bidrage til at sikre, at regnskabsdata er korrekte og dermed sikre et solidt fundament for økonomistyringen og forretningsoverblik
  • Medvirke til månedsrapporter, årsafslutninger etc.
  • Risk Management
  • Udarbejde kunde- og partneranalyser
  • Analysere og formidle problemstillinger til driften og ledergruppen
  • Optimere forretningsgange og processer controlling
  • Optimere og udvikle processerne i samarbejdet med data science analytikere
  • Indgå i projekt- og analyseopgaver i forbindelse med strategiske initiativer
  • Indgå i sparring med ledelsen
  • Være bidragsyder i forhold til ad hoc analyser og evt. trouble shooting

For at lykkes i stillingen er det afgørende, at du tænker og arbejder proaktivt, at du trives med at arbejde selvstændigt i en rolle, som bidrager aktivt til virksomhedens fælles mål. At du formår hele tiden at holde fokus på at optimere virksomhedens drift og sikre en købmandsmæssig tilgang.

Du skal være ambitiøs i din opgaveløsning og din tilgang til opgaverne skal være præget af høj kvalitet, idet du får en særdeles vigtig og afgørende rolle i at levere ”best in class” finansiel budgettering, prognosticering og rapportering. At du kan være ansvarlig for det fundament, som supporterer forretningsdrift i forhold til målbrydning og dermed bidrage til at skabe en virksomhed drevet af data.

Hvem er du?

Du har formentlig indgående erfaring fra en lignende stilling fra en mellemstor eller stor virksomhed. Du brænder for nu at få mulighed for at bringe dine kompetencer og finansielle baggrund i spil ved at skabe taktiske og strategiske værktøjer, som støtter virksomhedens beslutningstagere i den daglige drift.

Derfor er det et krav, at du har min. 5 års praktisk erfaring med regnskabsopgaver og finansiel rapportering samt med erfaring med udvikling af dashboards og KPI-styring. Det betyder, at det forventes, at du er superbruger af Excel. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring med Power BI og erfaring med SQL, men det er ikke et krav.

Analytisk er du stærk, og du er en dygtig kommunikator, som kan forstå og kommunikere særdeles kompleks viden. Du skal have erfaring med at fungere som projektleder og du kan samarbejde og konfliktløse, når det er påkrævet. Sidst, men ikke mindst, har du en rigtig god forretningsforståelse og evner at bringe denne forståelse i spil i forhold til de økonomiske analyser og rapporter, du byder ind med.

Hvad tilbyder vores kunde?

  • En stilling med plads til nytænkning og med friheden til selv at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • Muligheden for at præge og bidrage til udvikling af processerne
  • En genvej til mere ansvar og potentielt byde ind på rollen som CFO
  • En velfungerende ledergruppe og en kultur med kort fra idé til handling
  • Et særdeles uformelt arbejdsmiljø med meget engagerede kolleger, der stiller krav til sig selv og hinanden