Key Account Manager til CAVE-IT

For vores kunde, CAVE IT søger vi en erfaren Key Account Manager. CAVE IT leverer en lang række IT-produkter og spændende infrastruktur løsninger til sine kunder i både Danmark og udlandet. CAVE IT er i kraftig vækst og søger derfor en erfaren Key Account Manager, der vil være med til at drive dem mod nye mål.

Med reference til virksomhedens daglige ledelse, vil du få ansvaret for at udvikle og vedligeholde salget til virksomhedens kunder. Du vil arbejde med frihed under ansvar, og du vil have stor indflydelse på din egen hverdag. Du får en spændende hverdag med en stor kontaktflade, og gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et godt professionelt team, hvor fællesskab og en uformel omgangstone er højt prioriteret.

Faglige kompetencer:

  • Du har erfaring med IT løsningssalg, og kender beslutningstagerne og beslutningsprocesserne
  • Du er en stærk Key Account Manager, og har dokumenteret erfaring med professionelt salg
  • Du mestrer de gængse salgsprocesser som opsøgende salg, tilbud og kundemøder
  • Du har erfaring med processen fra kunden er landet herunder kontrakter, budgetansvar, kundepleje og mersalg

Personlige kompetencer:

  • Som person er du tæt på kunderne, og du er god til at opbygge dit eget netværk
  • Din gennemslagskraft og vindermentalitet er resultatet af din stærke dialog med kunderne
  • Du er en erfaren købmand, der ved, hvornår man skal investere i en fremtidig relation hos en kunde
  • Du er ambitiøs og ved, at resultater skabes af vedholdenhed og forståelse for dine kunder
  • Du er typen der godt kan lige at tage ansvar og følge tingene til dørs

Virksomheden tilbyder:

CAVE IT tilbyder en unik mulighed for at opbygge en sund forretning i en virksomhed, der vokser stærkt. Som Key Account Manager, vil du få stor indflydelse på løsninger og produkterne. Med din viden, vil du have stor indflydelse på hvordan CAVE IT skal udvikle sig fremover. Derudover tilbyder de en lønpakke bestående af fast løn kombineret med en resultatafhængig andel, samt lækre kontorfaciliteter i Albertslund, men også stor mulighed for at udføre arbejdet hjemmefra.

For den rette kandidat, er der tale om en spændende stilling i en virksomhed med meget store muligheder for at påvirke sin egen hverdag.

_________________________________________________________________________________________

Hvem er CAVE IT?

CAVE IT leverer alt fra det simple kabel til den komplekse løsning både i Danmark, men også i udlandet. Når man som kunde har en udfordring, stor som lille, så kan man trygt henvende sig, så bliver udfordringen løst. Mange ting klarer CAVE IT selv – når behovet for specialister er nødvendigt, så finder de den helt rigtige partner i netværket af samarbejdspartnere. Intet er for stort, intet er for småt.

For CAVE IT handler det om tillid, troværdighed og sikkerhed. Læs mere om CAVE IT her.