Cloud Operations Specialist til Cybot

Kan du se dig selv arbejde i en af nordens hurtigst voksende SaaS virksomheder, og med et produkt, der benyttes af millioner mennesker hver eneste dag? Og er du tilmed en ninja til operations? Så læs endelig videre!

For vores kunde Cybot søger vi en ambitiøs Cloud operations specialist. Du bliver en del af deres DevOps team, som binder virksomhedens services sammen. Du kommer til at arbejde med cutting edge-teknologi i et professionelt, men uformelt miljø. DevOps teamet har en central rolle i Cybot, og arbejder tæt sammen med virksomhedens udviklingsteams om at vælge nye teknologier, hvilket stiller store krav til at man er på forkant med den nyeste udvikling og -tendenser.

Om jobbet:

DevOps teamet er ansvarlig for følgende:

  • Infrastruktur
  • Monitorering og Alerting
  • CI/CD
  • Sikkerhed
  • Governance 

Cookiebot gør Cybots kunder i stand til at overholde privacy-lovgivning ved at scanne deres hjemmesider for cookies og tracking og holde alting tilbage, indtil et informeret, gyldigt samtykke er opnået fra hjemmesidens brugere. Cybot er på kort tid blevet markedsledende på deres område, simpelthen fordi de har den mest velfungerende og troværdige løsning. Cookiebot leveres til mere end 330.000 hjemmesider over hele verden.

Som Cloud operations specialist i Cybot vil du blandt andet komme til at arbejde med følgende teknologier i Azure:

  • Batch
  • VMMS
  • Functions
  • CDN
  • SQL

Ud over de allerede implementerede teknologier, er der et stort fokus på konstant at udvikle løsninger til nye og endnu bedre teknologier med fokus på fx oppetid og skalering.

Om dig:

Vores ideelle kandidat kan være mange ting – vi kigger mere på mennesket end CV’et. Det vigtigste flueben for Cybot er matchet med resten af kollegerne og virksomhedens værdier.

Cybot-teamet er alsidigt og selvom væksten er gået stærk, er der ikke gået på kompromis med troværdigheden, den uformelle tilgang, og hjælpsomheden som fundament for arbejdet.

Særlig vigtige kompetencer for at lykkes i denne stilling er evnen til at indgå i sociale relationer, til at samarbejde på tværs af teams i virksomheden, samt en veludviklet formidlingsevne.

Kvalifikationer:

  • Teknisk uddannelse på bachelor-niveau eller relevant erfaring
  • Erfaring med public cloud
  • Erfaring med governance og compliance i Azure
  • Kendskab til mindst et programmeringssprog, fx C#, Powershell, Python etc. 

Hvis du har erfaring med open-source projekter og /eller er certificeret i Azure / GCP / AWS er det en bonus.


​Om Cybot

Cybot lever og ånder for individets ret til at bestemme over egne data. GDPR og ePR følges nøje og der arbejdes med at skabe transparens på internettet. Det gennemsyrer alt hvad Cybot gør og det giver virksomheden en 100% dedikeret og fokuseret tilgang til support og udvikling af Cookiebot-løsningen.

Cybot er privatejet og har kontorer i København og i Odense og tilbyder arbejdsmæssige rammer i et ungt, innovativt miljø med en masse andre startups. Stillingen som DevOps-specialist ser vi helst placeret i Odense, hvor der er sociale arrangementer, som fx bordfodboldturneringer og fredagsbar,samt naturligvis en række faglige arrangementer.

Du kan læse mere om Cybot her: