IT-konsulent til SPORTMASTER

For vores kunde, SPORTMASTER, søger vi en erfaren og alsidig IT-konsulent.

Brænder du for IT og teknologier, og høje krav til drift? Så har du nu muligheden for at blive SPORTMASTERS nye IT-konsulent, med et særdeles stort IT-ansvar for Danmarks største sportskæde.

SPORTMASTER ønsker en erfaren og alsidig IT-konsulent, der kan stå i spidsen for både en kompleks og etableret infrastruktur, men også har lyst og gåpåmod til at deltage i en kommende opgradering og flytning til et nyt IT-setup. I rollen som IT-konsulent, vil du derfor få meget stort ansvar og indflydelse, samt en helt central rolle i en spændende opgradering og konsolidering af infrastrukturen, samt drift af IT-infrastrukturen i samarbejde med et kompetent team på 5 medarbejdere.

Dine opgaver vil desuden være:

  • Ansvarlig for drift og driftsaftaler med SPORTMASTERS IT-leverandører
  • Ansvarlig for flere forretningskritiske løsninger, herunder sikre højeste oppetid og tilgængelighed
  • Samarbejde med resten af IT-afdelingen om service, sikkerhed, fejlfinding og optimering
  • Deltagelse i projekter på tværs af systemer og løsninger

Hvem er du?

Du har sandsynligvis nogle års erfaring med de fleste discipliner fra en IT-afdeling, og meget gerne fra en lignende virksomhed eller organisation. Du har sandsynligvis viden om Microsoft teknologier og infrastruktur, men er ikke religiøs i din tilgang til teknologi.

Desuden vil det blive betragtet som en fordel, hvis du har kendskab til og deltaget i større IT infrastrukturprojekter.

Det er dog dit engagement og interesse for IT og kritisk applikationsdrift, der er det vigtigste, og ét af de vigtigste elementer til at du vil lykkedes i jobbet.

Du er tillige:

  • Stærk kommunikator – på dansk og engelsk
  • Ambitiøs, troværdig og ordentlig
  • Stærk teamplayer
  • Interesseret i sport

Hvad tilbyder SPORTMASTER:

Du tilbydes et særligt spændende job i en stærk retailkæde, med rigtig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Du vil i rollen som IT-konsulent få en væsentlig rolle i at sikre driften og tilgængeligheden på rejsen mod et nyt og bedre IT-setup.

___________________________________________________________________________________________________

Hvem er SPORTMASTER?

I 40 år har SPORTMASTER arbejdet fokuseret på at opnå den markedslederposition, kæden har i dag. Med talrige butikker er de ikke blot Danmarks største sportskæde, men også den mest populære blandt danskerne. Ud over butikkerne, tilbyder SPORTMASTER en hurtigt voksende internetbutik samt kundeklub, der tillader kunderne frihed til at handle og blive inspireret, hvor som helst og når som helst. Kæden beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere.

I 2019 blev SPORTMASTER opkøbt af Sportmaster Pte. Ltd., der har butikker af samme navn i bl.a. Kina, Polen, Rusland, Ukraine, Hviderusland og Kasakhstan. SPORTMASTER (Danmark) er virksomhedens første vesteuropæiske investering, hvorfra forventningen er at kunne bygge yderligere på i ekspansionsrejsen i Vesteuropa.

Du kan læse mere om SPORTMASTER her: https://sportmaster.dk/om-sportmaster