Frontend udvikler til Vitec Aloc

Kan du implementere veldesignede UI’s med sans for de visuelle elementer? Og er du nysgerrig på førende fintech software i Norden? har du chancen for at få et spændende job hos vores kunde, Vitec Aloc, hvor vi søger en dygtig frontend udvikler til deres team på web frontend. Vitec Aloc gearer nemlig op for udviklingen af deres web platform til porteføljestyrings- og administrationssystem PORTMAN, der giver kundernes porteføljeforvaltere, ledelse og slutkunder det bedste overblik over deres investeringer.

Din profil:

Vitec Aloc lægger vægt på, at du har interesse og lyst til at arbejde projektorienteret i et team af kolleger, som hver især varetager specialistområder inden for forretningsspecifikation, testplanlægning, idriftsættelse og naturligvis it-udvikling. Som udvikler kommer du til at arbejde tæt sammen med de øvrige i teamet, hvor I i fællesskab skal udvikle og implementere det roadmap, der definerer strategien og visionen med platformen. Derfor ser de gerne, at du som person er åben og gerne deler din viden og erfaring med dine kolleger.
Teknisk lægger Vitec Aloc vægt på følgende kompetencer:

  • Du har erfaring med at bygge frontend med JavaScript/TypeScript, AngularJS eller Vue.js samt HTML og CSS

  • Du har kendskab til .NET herunder C# og Visual Studio

  • Du har erfaring med udvikling af applikationer baseret på ASP.NET

  • Du er vant til at opsætte og bruge frontend tooling

  • Du har erfaring med unittest af din kode

  • Du formår at bygge frontend applikationer baseret på API’er

  • Du har kendskab til Design Patterns og SOLID principperne

Du tilbydes:

En hverdag fuld af tekniske udfordringer i et udviklingshus, der leverer avancerede IT- løsninger til den finansielle sektor. Løsningerne spænder fra systemer til understøttelse af administrative forretningsprocesser og finansielle beregninger til hardcore håndtering af børsdata i real tid med mange tusinde transaktioner per sekund. Derudover får du:

  • Et job hvor du indgår i et højt kvalificeret team af udviklere med mange forskellige specialer

  • Et spændende fagligt og samtidig socialt miljø med masser af engagerede og dygtige kolleger i flotte kontorlokaler midt i Odense

  • En fleksibel arbejdsplads med god balance mellem, og plads til, faglige ambitioner og familieliv

  • En lang række personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, løbende efteruddannelse og en fantastisk kantine med egen kok, som hver dag serverer lækker frokost

  • Løn efter kvalifikationer

________________________________________________________________________________

Om Vitec Aloc

Vitec Aloc har siden 1985 udviklet software til kunder i det finansielle marked og dækker med produktudbuddet behovet for portefølje- og risikostyring, treasury og børshandel. Med en kundeorienteret tilgang til markedet og langvarige kunderelationer har Vitec Aloc i dag udviklet sig til at være 70 medarbejdere på kontoret i Odense. Vitec Aloc er en attraktiv arbejdsplads med et helt specielt miljø, der fastholder kolleger gennem faglige udfordringer, fleksible rammer, efteruddannelse og en personalepolitik, som giver plads til fleksible, individuelt tilpassede forhold. Se mere om Vitec Alocwww.vitecsoftware.com/aloc