Head of Development til Digital Marker

For vores kunde, Digital Marker, søger vi en ambitiøs Head of Development.

Har du lyst til at være en del af et spændende, økonomisk og velfunderet IT-startup som er i fuld gang med at sætte holdet til den kommende vækst?

Så er den her stilling noget for dig, der både ønsker at have hænderne i koden, men som også trives med at lede et team af dygtige medarbejdere. Et team, som du selv er med til at sammensætte, i samarbejde med ledelsen.

Din kommende arbejdsplads tilbyder en samlet digital pakkeløsning til retail kunder, baseret på en magento 2 platform og tilpassede integrationer. De forventer at vækste markant i løbet af de næste få år i Europa.

Hvem er du?

  • Du har god erfaring med Magento 2 eller lignende løsninger og gerne minimum 3 års erfaring fra et udviklingshus, en større e-handels virksomhed eller andet relevant
  • Du har arbejdet med PHP, HTML, CSS, Javascript, databaser og data styring
  • Du har siddet med det overordnede tekniske ansvar for en kunderettet løsning
  • Selvom du er en udpræget teamplayer, går du gerne forrest og er en synlig leder for dit kommende udviklingsteam. Det er dog ikke nødvendigt med mange års ledelseserfaring.
  • Det vigtigste er, at dine kompetencer er relevante og at din personlighed bidrager positivt til arbejdspladsen

Som person er du kreativt tænkende med fokus på de eksekverbare og kommercielle løsninger. Du stiller gerne op, når der skal præsenteres nyt og trives bedst med, at der er kort fra tanke til handling.

Arbejdssproget i dagligdagen er både engelsk og dansk, da teamet har forskellige nationaliteter. Kontoret er beliggende i Horsens. Arbejdsmiljøet er uformelt og der er stor fleksibilitet i forbindelse med planlægning af dit kommende arbejde – både med hensyn til arbejdssted og arbejdstid.

Hvis du har en generel interesse inden for e-handelsplatforme og deres integrationsløsninger og løbende følger med i de nyeste udviklingsmuligheder inden for området, så send en ansøgning til Recruit-IT hurtigst muligt.

________________________________________________________________________________________________

Om Digital Marker

Digital Marker er er et nyt koncept som rammer markedet i 3 kvartal 2021, den første udbyder af en platform til SMV’er inden for detailhandel, fashion, skønhed og wellness, hvor der tilbydes en alt-i-en-løsning til virksomheder. Digital Marker hjælper dig med et ”one-stop” af digitale løsninger (alt fra økonomi, bookingsystemer til online markedsføring, og webshop). Digital Marker har tiltrukken en samlet investering på DKK 4 mio. fra en af verdens største online tech-firmaer, og har internationale kontrakter til 300+M DKK i pipeline for 2021 og 2022.

Du kan læse mere om Digital Marker her: www.digitalmarker.dk