Systemudvikler til spændende og udfordrende kundeprojekter i bilbranchen

Kunne du tænke dig at udvikle softwareløsninger til store, internationale kunder – baseret på de nyeste teknologier? Er du klar til at tage ansvar og indgå som en vigtig brik i et af Bytelabs kundeteams? Og har du erfaring med udvikling af webinterfaces, integrationer og applikationer – så er du den kandidat, vi søger til vores kunde Bytelab.

Din rolle

Du bliver en vigtig del af et team i Professional Services, som dagligt udvikler innovativt software for Bytelabs nordiske kunder, der typisk er banker eller større leasingselskaber i bilbranchen. Kundernes ønsker er altid i fokus, hvorfor der holdes en tæt dialog med dem, hvilket giver mange forskellige og spændende opgaver, som du bliver en del af at løse.

Ønsker til dig

Vi tænker, du har 3-5 års erfaring med udvikling inden for .NET webteknologier og gerne erfaring fra større projekter. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, hvorfor du kan være uddannet datalog, IKT-ingeniør, datamatiker, PBA i webudvikling eller lignende. Det vigtigste er din personlighed, tilgang til opgaveløsning og glæde ved at arbejde sammen i et team og i tæt dialog med kunder.

Som Systemudvikler opfylder du flere af følgende punkter:

  • Du er fortrolig med Git
  • Du er i stand til at nedbryde og estimere opgaver
  • Du har kendskab til SCRUM og er vant til at arbejde agilt
  • Du er glad for at lære og lære fra dig
  • Du er en teamplayer
  • Du har arbejdet både med backend- og frontend-kode, dvs. C#/.NET/ASP.NET/MVC

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med følgende teknologier:

  • Umbraco
  • Microsoft Azure,
  • .NET Core
  • Entity Framework

Bytelab tilbyder et spændende job i attraktive rammer

Bytelab tilbyder dig et udfordrende og spændende job som Systemudvikler. Du vil få ansvar og medbestemmelse, og du vil arbejde sammen med gode og dygtige kollegaer. Der er god sparring, mulighed for faglig udvikling, og så sætter virksomheden pris på at have det sjovt.

Bytelab kan derfor tilbyde dig:

  • Løn efter kvalifikationer, pension- og sundhedsordning
  • Sociale arrangementer – f.eks. sommerfest, julefrokost, kanotur og diverse sportsarrangementer
  • Mulighed for videreuddannelse, herunder MS-certificeringer
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • God frokostordning, frisk frugt, kage og gratis kaffe
  • Dejlige kontorfaciliteter med tagterrasse midt i Aarhus