Account Manager til IT Forum Gruppen

Brænder du for at rådgive om moderne IT-Infrastruktur, hosting og cloudløsninger? Så er det måske dig, vi leder efter. På vegne af IT Forum Gruppen, søger vi en erfaren Account Manager, der forstår at kommunikere moderne IT-løsninger som en attraktiv vare for kundens forretning. 

Vi søger en energisk, resultatorienteret og IT-faglig stærk Account Manager der, med direkte reference til CEO Jesper Skov Jørgensen, vil få ansvar for analyse, identificering af forretningsmuligheder og udarbejdelse af tilbud på nye løsninger til eksisterende kunder. 

IT Forum Gruppen lægger stor vægt på, at arbejdet med kunderne er en kontinuerlig udviklingsproces, også når det første projekt er leveret. Du vil få ansvaret for dialogen med din egen kundeportfolio, hvor dit job, i samarbejde med system- og netværkskonsulenter i IT Forum Gruppen, er at levere rådgivning om og tilbud på den fortsatte udvikling af kundens forretning.

Jobbet forudsætter, at du har erfaring med IT-infrastruktur og har arbejdet med salg af hybridløsninger omkring Microsoft 365.

Det forventes, at du i stillingen vil:

  • Sikre vækst i kundetilfredshed med eksisterende accounts
  • Drive salgs- og leveranceindsats på tværs af eksisterende kunder
  • Udvikle effektive accountstrategier og accountplaner

Du tilbydes:

  • En attraktiv stilling i en økonomisk og kulturelt veletableret virksomhed med hovedkontor i Odense 
  • Fagligt dygtige kolleger og en organisation præget af samarbejde og holdånd
  • En ambitiøs arbejdsplads med kort vej fra tanke til eksekvering
  • Stor fleksibilitet, frihed og ansvar
  • En lønpakke bestående af fast grundløn + attraktiv pension og forsikring

Hvem er du?

  • Du er fagligt dygtig og kan dokumentere en betydelig praktisk erfaring. Derudover sættes der stor pris på følgende personlige egenskaber:
  • Du er motiveret for kontinuerligt at lære nyt og udvikle dine kompetencer
  • Du yder et højt serviceniveau over for kunderne, arbejder struktureret og har en god evne til at afslutte opgaverne
  • Du er tæt på kunderne og god til at opbygge relationer
  • Du er ambitiøs og ved, at resultater skabes af vedholdenhed og forståelsen for dine kunders behov
  • Du en stærk holdspiller, der formår at etablere relationer 
  • Du forstår vigtigheden af at koordinere og søge sparring, når opgaven vinder ved det
  • Det er et krav, at du flydende taler og skriver dansk 


Om IT Forum Gruppen

IT Forum Gruppen har over 30 års erfaring med it-infrastrukturløsninger til det danske erhvervsliv. På de tre årtier har teknologien ændret sig radikalt, men deres grundlæggende filosofi er den samme: Gode relationer og et nært samarbejde skaber de bedste vilkår for et velfungerende, effektivt og sikkert it-setup. IT Forum Gruppen beskæftiger ca. 50 medarbejdere, som fra deres afdelinger i Aarhus, Odense og Ballerup servicerer knap 1.000 virksomheder i SMV.

Du kan læse mere om IT Forum Gruppen her