ERP-finans systemkonsulent til MT Højgaard

Recruit IT søger på vegne af MT Højgaard en ERP-finans systemkonsulent. Er du dynamisk og forretningsorienteret? Og vil du arbejde med vedligeholdelse og support af MT Højgaards finanssystemer?

Du vil komme til at fungere som domænespecialist på finanssystemerne og blive en del af et fagligt og socialt stærkt applikationsteam, som samarbejder med koncernens forretning. Fokus er på at vedligeholde samt deltage i at udvikle området i overensstemmelse med forretningens behov og målarkitektur.

Opgaver og ansvarsområder

Som systemkonsulent kommer du til at arbejde med vedligeholdelsesopgaver af virksomhedens finanssystemer og det omkringliggende systemlandskab, herunder integrationer. Du vil blive involveret i projekter og videreudvikling af nye systemer, så det forventes, at du kan sparre med opgavestiller om behov og krav. Din indsigt i generel økonomi gør dig i stand til at forstå forretningens behov.

Dine opgaver som systemkonsulent vil være:

  • Opsætning og tilpasning af systemer
  • Kvalitetssikring og fejlrettelser
  • Support
  • Overvåge jobs og services
  • Integration af komponenter og performanceoptimering
  • Tilrettelæggelse og planlægning af leveranceforløb
  • Indgå i videreudvikling af ERP og andre systemer

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har en relevant uddannelse, der har givet dig en basal forretnings- og økonomiforståelse. Forståelse for finansprocesser er en fordel, dog er det en IT-profil og ikke controller, som vi søger
  • Du har en struktureret tilgang til opgaver, hvor du bruger og skaber ”best practice” ved vedligehold og ved implementering af ny funktionalitet
  • Du har viden om databaser og deres opbygning på et generelt plan
  • Du er engageret i at skabe en bedre hverdag for brugerne og tager ansvar i det daglige arbejde
  • Du trives i en travl hverdag og formår at bevare overblikket, når der er mange bolde i luften
  • Du trives i et job med stor fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdssituation
  • Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Du har gerne kendskab til et af følgende systemer: Business Central og/eller Tagetik

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job som en del af et engageret team i en uformel organisation
  • Mulighed for at præge udviklingen på økonomisystemerne i MT Højgaard koncernen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer og erfaring

Om MT Højgaard

Koncern-it er en del af MT Højgaard Holding. Vi servicerer koncernen, som består af flere virksomheder især skal nævnes Ajos, Enemærke & Petersen, Scandi Byg, MT Højgaard International, MT Højgaard Danmark.

MT Højgaard koncernen er en af Nordens førende bygge- og anlægsvirksomheder. Vi skaber de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i, og det har vi gjort i mere end 100 år. Vi insisterer på samarbejde, som bygger på dialog, nysgerrighed, mod og entusiasme. Mød os på mth.dk. Følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.