Modern Workplace Senior Konsulent til JDM

Det går stærkt og der er travlhed hos JDM. Derfor søger vi en stærk Modern Workplace Senior Konsulent, som ambitioner om mere, og ønsker at være ”front-runner” på Modern WorkPlace – er du klar til at være med på holdet?

Som medarbejder hos JDM bliver du en del af et team, der sammen skaber resultaterne. Du trækker selvfølgelig på dine kollegaer og på de erfaringer og standarder, der er opbygget gennem mere end 15 år.

JDM påskønner, at du bidrager med din viden og erfaringer, så både du og JDM sammen bliver endnu stærkere. For JDM værdsætter et stærkt kollegialt fællesskab og et ditto vidensniveau, som udvikles og vedligeholdes gennem solid uddannelse og træning. Dertil er mange af de løsninger JDM tilbyder kunderne, også i brug internt. Det forventes, at du er omstillingsparat og har lyst til at være med forrest, hvor nyt er den nye normal.

Opgaver

Som Senior konsulent, er du velbevandret i Microsoft 365, infrastruktur og ikke mindst Modern WorkPlace. Du bliver en af de teknologiske drivere i virksomheden, sammen med et hold af high-end Microsoft eksperter i et dynamisk og frit miljø. Hos JDM vil du derfor have fokus på at løse udfordrende it-projekter med de nyeste teknologier.

Samtidig ser JDM meget gerne at du opsøger ny viden på konferencer og kurser både i udlandet og Danmark, samtidig med at du hjælper Danmarks bedste kunder med at få en moderne IT-platform.

Kvalifikationer

  • Vellidt af dine kunder og yder god service
  • 5 års dyb erfaring indenfor Microsoft Exchange og Active Directory
  • 3-5 års erfaring med Microsoft365
  • 2 års erfaring med Microsoft Azure
  • God erfaring med omstrukturering og flytning af servere, bruger og data
  • Troubleshooting af infrastruktur fra netværk til storage
  • Gerne videregående uddannelse

Personlige egenskaber

Du er forretningsorienteret og kommunikerer klart og tydeligt på alle niveauer af organisationen, ligesom du formår at inspirere og engagere andre med en professionel, imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.

  • Du evner at kommunikere et komplekst IT-setup på en måde, som er forståelig for alle brugere.
  • Pligtopfyldende og kvalitetsbevidst
  • Gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaverne
  • Personlig robust med evne til at bevare roen – også når det går stærkt
  • Teamplayer, alsidig og fleksibel med ønske om at lære og bidrage i teamet
  • Du motiveres af ansvar og trives i en selvstyrende organisation, hvor det forventes at du selv tager initiativer og ansvar, når du ser muligheder for optimering og forbedring

Du tilbydes

En spændende og udviklende stilling med en alsidig hverdag, som byder på mange typer opgaver på tværs af virksomheden. Et job med fremtidige muligheder, medbestemmelse og strategisk indflydelse.
Dertil kommer en attraktiv lønpakke inklusive sundhedssikring, tandforsikring, frokostordning, selvvalg af hardware, fri telefon og internet, videreuddannelse, firmatøj og meget mere.


JDM A/S, www.jdm.dk er den moderne it-partner og landsdækkende it-leverandør til erhverv med kontorer i Odense, Aarhus og København. Vi er ca. 70 medarbejdere som hjælper vores kunder med at komme med på den Moderne Arbejdsplads med fokus på Microsoft.