Project Manager til Helphouse.io

Har du erfaring med Project Management omkring moderne software-løsninger? Og er du vild med struktur, koordinering og fremdrift? Så vil vi meget gerne i dialog med dig!

For vores kunde, helphouse.io, søger vi lige nu en stærk Project Manager til deres passionerede og ambitiøse team, der leverer ‘customer service ecosystems´ for nogle af de største brands i Europa.

Om dig

Du vil få ansvar for koordinering med kunder i forbindelse med implementering og adoption af produkter og løsninger. Der vil desuden være koordinering med 3. parts instanser, underleverandører og andre eksterne interessenter. Den daglige ledelse af kunde-dialogen, projektteamet og fremdrift af projektets opgaver vil blive dit ansvar, hvorfor et struktureret fundament er afgørende.

Du har:

  • En baggrund med en videregående uddannelse og erfaring som Project Manager
  • Stor indsigt i projektplanlægning, estimering og andre essentielle Project Manager-tools – f.eks. via en certificering i en eller flere metoder (fx PRINCE2)
  • Teknisk indsigt og forståelse for udviklingsprocesser
  • Evnen til at udøve Project Management, der på en konstruktiv måde repræsenterer struktur og systematik
  • Forståelse for agile udviklingsmetoder, f.eks. Scrum
  • Vedholdenhed og fokus
  • Ikke mindst, humor og et positivt sind i forhold til kollegaer og kunder

Du er en succes indenfor de første 6 måneder, hvis du har;

  • Skabt en tæt relation og dialog til leveranceteamet og sikret gode samarbejdsrelationer i projekterne
  • Indtaget en rolle som kundens repræsentant i leveranceteamet
  • Taget hånd om god planlægning, styring og eksekvering af projektplaner
  • Påtaget dig ansvaret for effektiv håndtering af issues og projekt risici
  • Indtaget en rolle som skaber ro, respekt og god dialog med kunderne
  • Bidraget med overblik, konstruktiv feedback og fremdrift i konkrete udviklings- og leveranceprojekter

Hvorfor helphouse.io?

Du kommer til at arbejde i en scale-up virksomhed med ambitiøse målsætninger og internationalt fokus. Kulturen er præget af ildsjæle og pionerånd, der har til mål at gøre en forskel og have det sjovt undervejs.

Herudover tilbyder helphouse.io:

  • Onboarding-plan indeholdende indgående indsigt i arbejdsopgaver og teknologier og ikke mindst et godt fundament til at få opbygget relationer til kollegerne
  • Du bliver en del af konsulentteamet, som har til huse i Odense
  • Spændende og udfordrende opgaver i et internationalt miljø, med stor indflydelse og ansvar
  • Kontinuerlig personlig og faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Fri kaffe
  • Massageordning
  • Frokostordning med rigtig god mad

_________________________________________________________________________________

Om helphouse.io

helphouse.io er en dansk virksomhed med HQ i Odense og kontor i Berlin. Deres kunder tæller førende Fin-tech, SaaS, Retail og eCommerce kunder, hvor helphouse.io leverer kundeservice løsninger fra øverste hylde. De er drevet af at være en fantastisk arbejdsplads både socialt og professionelt. helphouse.io har konkrete mål om transparens, ‘work smart not hard’ og optimale muligheder for videreudvikling.