For vores kunde DLG søger vi en IT-netværksspecialist der vil være med til at forme fremtiden for deres netværk!
Er du en erfaren IT-specialist med en passion for netværk og et drive for at optimere komplekse systemer? DLG-koncernen søger en engageret IT-specialist til at deltage i deres spændende transformationsproces og bidrage til at udvikle og forbedre deres digitale løsninger.
I Group IT i DLG-koncernen har de på tværs af landegrænserne ansvar for at sikre en robust netværksinfrastruktur, hvilket både omfatter vedligehold, opgradering og udvikling af vores nuværende infrastruktur, herunder netværk baseret på FortiNet og Microsoft infrastruktur.
DLG befinder sig i en transformationsproces, hvor Group IT arbejder intenst på at udvikle og forbedre deres fælles digitale systemer og processer. Dine evner og engagement vil gøre en afgørende forskel for deres netværk, hvor du i høj grad vil være med til præge retningen fremad.
Drift, vedligehold og overvågning af netværk samt optimeringsprojekter
De primære ansvarsområder for vores nye IT-specialist vil være inden for følgende områder:
- Implementere og vedligeholde netværksinfrastruktur i Danmark og Tyskland i DLG-koncernen
- Daglig drift, vedligeholdelse og overvågning af netværk
- 2. level support, herunder fejlsøgning og opfølgning på fejl
- Deltage i projekter/opgaver for at optimere sikkerheden og stabiliteten
- Være Solution owner på specifikke områder alt efter din interesse og erfaring
- Fejlsøgning på netværket.
Erfaring med netværksstruktur og praktisk viden om kompleks LAN/WAN setup
- Formentlig en uddannelse som data tekniker med +5 års erfaring med netværksinfrastruktur
- Dybdegående praktisk viden om kompleks LAN/WAN setup, gerne fra en større installation
- Erfaring med samarbejde med tredjeparter (hostingpartnere og teknologileverandører)
- Erfaring med netværk i Azure er en fordel
Derudover har du en god forståelse af forretningskrav, hvorfra du er med til at sikre robuste og stabile løsninger. Når udfordringer opstår, arbejder du systematisk og bevarer overblikket, hvilket gør dig i stand til hurtigt at identificere og løse problemer. Du handler i overensstemmelse med de definerede IT-processer og sikre at løsningerne bliver dokumenteret korrekt. Samtidig ser du frem til at bidrage i projekterne med at udvikle deres digitale løsninger og arbejdsprocesser.
Som person trives du i en arbejdskultur med teamwork og tillid – de deler ud af deres viden til gavn for alle. Du motiveres af at være opdateret med de nye teknologier, hvilket både inkluderer uddannelse og selvstudium. Du formår at forklare komplekse fakta både til tekniske kollegaer og folk uden for dit professionelle domæne.
Du samarbejder på tværs af grænser og nationaliteter, og derfor er du flydende i dansk og engelsk, kendskab til tysk vil være en fordel, men ikke et krav.
DLG tilbyder
IT-teamet består af 12 kollegaer, som er fordelt mellem Fredericia, Århus og Flensborg. Du vil have din base enten i Fredericia, Århus eller Flensborg, men forvent at arbejde på tværs af de øvrige lokationer. De tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor du har indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.
DLG tilbyder dig attraktive ansættelsesvilkår, herunder en gunstig pensionsordning, en god ferieordning og en omfattende forsikringspakke. De har en aktiv personaleforening, sportsklub og kunstforening samt attraktive medarbejderfordele, herunder rabatter i deres butikskæde Land & Fritid.