Servicetekniker til Biometric Solutions

For vores kunde Biometric Solutions søger vi en erfaren Servicetekniker.

Brænder du for at skabe gode kunderelationer og trives du med en uforudsigelig hverdag? Er du skarp på teknik og har du flair og interesse for IT? Er du bosiddende i området omkring Esbjerg, Billund eller Fredericia? Så er det her måske din næste store mulighed.

Om Biometric Solutions

Biometric Solutions A/S udvikler egen hardware og software til brug i det offentlige og private. Virksomheden er specialister i at levere komplette løsninger til borgerservice og understøtter opgaver som udstedelse af pas, kørekort og vielsesbeviser gennem deres integrerede systemer. Kombinationen af sagsbehandlingssystemer, selvbetjeningsløsninger og hardware gør virksomheden til en afgørende spiller i borgernes møde med det offentlige. Biometric Solutions har et klart mål: At skabe verdens bedste Borgerservice og hjælpe med at løse en samfundskritisk opgave.

Om stillingen

Som Servicetekniker får du en spændende hverdag, hvor opgaverne varierer fra dag til dag og kundetilfredshed er i høj fokus. Du starter din arbejdsdag hjemmefra i din teknikerbil og assisterer kunderne med deres tekniske udfordringer med både hardware og software. Uanset om du skal udskifte en CPU, reparere en fotostation eller fejlfinde på avanceret biometri-udstyr, er dit engagement og gode humør en selvfølge.

Din dag kan starte i Billund Lufthavn med fejlfinding på en eGate (automatisk paskontrol) eller en TravelTotem (kamerasøjle), hvorefter du kører til Esbjerg for at reparere en dokumentboks. Dagen slutter måske i Odense, hvor du udskifter biometri-udstyr på Borgerservice.

Du dækker Midt-, Vest- og Sønderjylland samt i mindre grad Fyn sammen med dine teknikerkollegaer, der primært arbejder i Nord- og Østjylland samt Sjælland, Fyn og Bornholm. I har et super godt samarbejde og støtter altid hinanden ved behov, og ingen er længere væk end et telefonopkald.

I deles om 24/7 vagttelefonen 1 øst og 1 vest for Lillebælt, som honoreres særskilt.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Teknisk support på stedet hos kunderne i dit område
  • Fejlsøgning på både hardware og software
  • Installation/flytning af maskiner

Om dig

Du har en teknisk baggrund, f.eks. elektriker, automatiktekniker, montør, tekniker eller lignende, og du interesserer dig for IT, som du har en god forståelse for.

Mere om dig:

  • Du er praktisk anlagt og vant til at håndtere værktøj
  • Du er serviceminded og trives med kundekontakt og en udadvendt rolle
  • Du er selvstændig, proaktiv og løsningsorienteret
  • Du er ansvarsfuld og ærlig – du følger op og sikrer kvalitet i dit arbejde

Det er en fordel med gode sprogkundskaber – især i engelsk og tysk.

Biometric Solutions tilbyder dig

  • Konkurrencedygtig løn inkl. pension og sundhedsforsikring
  • Stor fleksibilitet og selvstændighed i jobbet
  • Et spændende job i en virksomhed i vækst, hvor omgangstonen er uformel

Virksomheden har 45 medarbejdere i Danmark og yderligere 4 ansatte i deres tyske datterselskab. De kommende år byder på vækst – både nationalt og internationalt.