Med fokus på Data Protection & Operational Resilience til enterprise-kunder og Managed Service Providers i Norden
B4Restore søger en erfaren og forretningsdrevet Sales Executive, der skal spille en central rolle i salget af løsninger inden for data protection og operational resilience til enterprise-kunder og Managed Service Providers i Norden.
NIS2 og DORA har skærpet kravene til dokumenteret recoverability og business continuity. Du træder dermed ind i et marked, hvor efterspørgslen i stigende grad understøttes af regulering, cyberrisiko og øget ledelsesmæssigt fokus på dokumenteret resilience.
Forstår du værdien af stærke kunderelationer, og drives du af at skabe resultater – for både kunden og B4Restore? Så kan du være den kommercielle profil, de leder efter. Du får et selvstændigt salgsansvar med afsæt i B4Restores go-to-market-strategi og arbejder med kundeforståelse, rådgivning og forretningsudvikling.
Om B4Restore
B4Restore er en specialiseret leverandør af Data Protection-as-a-Service (DPaaS), Storage-as-a-Service (STaaS) og Business Continuity-as-a-Service (BCaaS) i Norden. De sikrer missionskritiske data og understøtter dokumenteret recoverability for større virksomheder i brancher med høje krav til sikkerhed, compliance og performance, herunder finans, sundhed, pharma, energi og industri.
Med udgangspunkt i egne danske datacentre leverer B4Restore skalerbare as-a-service-løsninger til enterprise-kunder og samarbejder med mere end 40 strategiske Managed Service Providers i Norden. De har hovedkontor i Aarhus og en afdeling i København.
Dine ansvarsområder
Som Sales Executive får du en nøglerolle i B4Restores fortsatte vækststrategi og et selvstændigt salgsansvar for at udvide forretningen blandt enterprise-kunder og Managed Service Providers i Norden. Det betyder blandt andet, at du får ansvar for at:
- Udvide salget af DPaaS-, STaaS- og BCaaS-løsninger til nye og eksisterende kunder.
- Følge op på kvalificerede leads og drive salgsforløb struktureret gennem salgsprocessen – fra første dialog til lukket aftale – med flere interessenter, beslutningstagere og interne specialistressourcer.
- Udvikle salgsmuligheder i enterprise-segmentet samt partnerdrevne muligheder med Managed Service Providers.
- Føre forretningskritiske dialoger med kundernes it-ledelse, CISO’er og direktion, hvor recoverability i stigende grad er et ledelsesemne.
- Omsætte regulatoriske krav til kommerciel værdi ved at oversætte NIS2, DORA og GDPR til konkrete business cases.
- Samarbejde tæt med marketing, presales, tekniske specialister og ledelse om kvalificering, positionering og fremdrift i salgsforløb.
Din profil
B4restore forestiller sig, at du:
- Trives i et ambitiøst, resultatorienteret miljø, hvor faglighed, samarbejde og fælles resultater går hånd i hånd.
- Har dokumenteret erfaring med at identificere, udvikle og lukke salgsmuligheder – fra ny forretningsudvikling til levering på en individuel salgskvote.
- Arbejder selvstændigt og disciplineret med pipeline management, forecasting og CRM, og driver salgsforløb sikkert gennem hele salgsprocessen.
- Har erfaring med værdibaseret løsningssalg, gerne inden for data protection, cloud, infrastruktur eller andre forretningskritiske IT-løsninger.
- Har stærk forretningsforståelse, er tillidsskabende og bliver en naturlig sparringspartner for kunder og partnere.
B4Restore tilbyder
- En rolle i et marked i strukturel vækst, hvor regulering, cyberrisiko og øget ledelsesmæssigt fokus understøtter efterspørgslen efter Data Protection services og operational resilience.
- En specialiseret og agil organisation med høj faglighed og kort vej til beslutninger.
- Tæt samarbejde med ledelse og specialistteams, der understøtter de faglige kundedialoger.
- Mulighed for at præge rollen og salgsstrategien.
- Et miljø med fokus på resultater, kundeværdi og faglig udvikling.
Du kan lære B4Restore bedre at kende her.