Sommeren er i gang, en del er gået på ferie, og mange flere vil følge i løbet af de kommende uger. Særligt juli er præget af ferie og tilbageholdte aktiviteter, men hos os har vi oplevet en markant stigning i roller vi skal besætte – vi har fået en del opgaver ind både i juni og starten af juli som vi knokler for at nå i mål med.
Opgaverne præges i høj grad af temaer som IT-sikkerhed, AI og digitalisering – tre områder, som i stigende grad infiltrerer alle aspekter af vores arbejdsliv og de forskellige roller i virksomhederne.
Det er bemærkelsesværdigt, at disse elementer næsten er uundgåelige i de stillinger, vi arbejder med at besætte. Uanset branche eller virksomhedsprofil, er emnerne sikkerhed, AI og digitalisering blevet centrale faktorer i moderne erhvervsliv; de former ikke blot fremtiden for de organisationer, vi samarbejder med, men også de kompetencer og kvalifikationer, vi søger hos kandidater.
Vi ser frem til at fortsætte med at imødekomme denne voksende efterspørgsel og sikre, at vores kunder får adgang til de mest kvalificerede og relevante profiler.
Vi kommer til at overlappe med hinanden hen over sommeren, så der altid er en til at besvare mail og opkald – det kan være vi tales ved.
Rigtig god sommer ☀️😎⛱️
Comments are closed.


