Når du beder dit netværk om hjælp til din jobsøgning…

At lave et opslag på LI, Facebook eller hvor det nu måtte være, for at bede dit netværk om hjælp til din jobsøgning kan være en god idé, men fokusér ikke (kun) på hvad du godt kunne tænke dig. Angiv geografi og beskriv så dine kompetencer, hvordan de bringes i spil i arbejdssituationer og hvad du kan bidrage med hos en kommende arbejdsgiver.

Hvorfor?

1) Angiv geografi så dit netværk og netværks netværk lettere kan spore sig ind på hvor i landet der er tale om og hvem de eventuelt kender som kan hjælpe. Hvis geografi ikke spiller en rolle, så skriv det, så der ingen tvivl er.

2) Beskriv dine kompetencer og kom med konkrete eksempler, så folk kan forholde sig til andet end kun buzzord. Spørg evt. dig selv: “Hvad er mine spidskompetencer?” og “Hvad jeg kan gøre for din virksomhed? / hvad kan jeg bidrage med fagligt og personligt?” og svar på det.

3) Du må gerne bruge buzzord, de er gode til at fange specifikke branchepersoners opmærksomhed, de skal bare ikke stå alene. Og det er ikke nok at skrive ”jeg er jobsøgende, og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver”. Det er også vigtigt at vise hvad du synes kunne være mest spændende at arbejde med.

Comments are closed.