IT-projektleder til Julemærkefonden

IT-projektleder til Julemærkefonden

Vil du drive vigtige IT- og dataprojekter i en organisation, der arbejder for børns trivsel?

Julemærkefonden driver de fem Julemærkehjem i Danmark. De hjælper børn, der kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel. I Digitalisering & Økonomi arbejdes der med de systemer, data, processer og styringsgrundlag, der gør det muligt at hjælpe flere børn og drive organisationen professionelt.

Julemærkefonden søger en IT-projektleder, der kan skabe struktur, fremdrift og overblik i deres IT- og dataprojekter. Din første hovedopgave bliver at lede et forprojekt til deres forestående datastrukturprojekt. Forprojektet skal kortlægge behov, datakilder, afhængigheder, governance, ressourcer og mulige løsningsretninger og danne grundlag for beslutning om et efterfølgende hovedprojekt.

Om stillingen

Du bliver ansat i Digitalisering & Økonomi og får en central rolle i at drive tværgående IT- og dataprojekter fra behovsafklaring til implementering. Du skal ikke selv udvikle dataplatformen, og du skal ikke være data engineer. Til gengæld skal du være stærk til projektledelse, leverandørstyring, interessenthåndtering, struktur, dokumentation og fremdrift.

Du får også ansvar for at styrke deres styring af tekniske leverandører, særligt i forbindelse med projekter, større ændringer, estimater, leverancer, test, dokumentation og økonomisk opfølgning.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • Lede et større datastrukturprojekt inkl. forprojekt.
  • Udarbejde projektbeskrivelse, milepælsplan, interessentanalyse, risikolog og beslutningsgrundlag.
  • Kortlægge behov for data, rapportering, integrationer og governance på tværs af organisationen.
  • Koordinere interne bidrag fra CRM, analyse, økonomi, IT og øvrige fagområder.
  • Styre tekniske leverandører i projekter og større ændringer.
  • Følge op på scope, estimater, leverancer, dokumentation og økonomi.
  • Sikre test, accept og overdragelse til drift.
  • Skabe overblik over projektbacklog, afhængigheder og beslutningsbehov.
  • Understøtte ledelsen med klare statusser og beslutningsoplæg.

Julemærkefonden forestiller sig, at du…

  • Har solid erfaring med IT-projektledelse, gerne fra komplekse data- eller digitaliseringsprojekter
  • Kan skabe fremdrift i komplekse opgaver med mange interessenter.
  • Er stærk til at omsætte behov til konkrete leverancer og beslutningsgrundlag.
  • Har stærk forståelse for data, integrationer, systemlandskaber og digitale løsninger.
  • Kan føre en kvalificeret teknisk dialog med leverandører og specialister, og udfordre estimater, løsningsforslalg og afhængigheder.
  • Arbejder struktureret, dokumenterer godt og følger op på aftaler.
  • Trives i en organisation, hvor relationer, formål og faglighed er vigtigt.

Julemærkefonden tilbyder

  • En central rolle i en formålsdrevet organisation.
  • Mulighed for at sætte struktur på et strategisk vigtigt datastrukturprojekt.
  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af hele organisationen.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med plads til faglig udvikling, ansvar og indflydelse.

Du kan læse mere om Julemærkefonden her