AI og rekruttering del 2 af 3: Etik Tak! Ser robotter kandidater som mennesker?

Fortsættelsen på vores Headhunter Niels skriv om kunstig intelligens og rekruttering. Som nævnt i sidste artikel, så udnytter robotter den information, som ligger online til at bedømme en kandidats egenskaber i rekrutteringsregi i det omfang, som det er muligt. Men hvorvidt de algoritmer, der opereres ud fra er fair, transparente og præcise, er endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt, hvilket bringer etiske og moralske overvejelser ind i ligningen. Er det forsvarligt at behandle kandidater som metervarer på den måde, som det kommer til at blive gjort af AI-robotter? Kandidater gøres til hyldevarer, hvis egenskaber kan beskrives præcist og faktuelt ud fra parametre, som vi ikke nødvendigvis selv er herre over. Helhedsbilledet af en kandidat og vedkommendes emotionelle intelligens bliver ikke testet på samme måde, som hvis to mennesker er i samme rum selvom AI-robotter gennem algoritmer kan finde frem til personlighedsmønstre. Eksempelvis kan de gennem bearbejdning af data for et stort antal kandidater finde frem til, hvad der afgør, om folk er ”high performers.” Her er fokus på toneleje, ordvalg, grupperinger af ord og ansigtstræk. Denne data kan robotter så bruge til at nå frem til, hvordan dygtige kandidater skal se ud og tale. Det gør, at der kommer mindre fokus på selve egenskaberne og kompetencerne indenfor faget, men der spejdes nærmere efter en præfabrikeret ”robot,” som kan passe ind i en skabelon, der giver et hint om, hvorvidt denne kandidat vil kunne præstere. I fremtiden vil kandidater måske i virkeligheden blive skabt og erstattet af robotter, der besidder de helt nøjagtige egenskaber. Vi kan allerede i dag ved hjælp af simple AI-metoder skabe robotter, der replikkerer et eksisterende menneskes udseendelse og til dels egenskaber. Denne måde hvorpå mennesker klassificeres og skabes belyser, hvorfor det er vigtigt at have etik med i sine overvejelser, for vi risikerer, at robotters algoritmer gør, at de ser kandidater som robotter, hvilket er en ret problematisk udvikling, som stritter imod hele HR-regiets værdimæssige grundlag. Vi har derfor brug for et etisk kodeks, som vi kan navigere ud fra, når AI gør sit indtog.

Teknologiens begrænsninger: Kemi og følelsesmæssig intelligens

Forestil dig, at du bliver kaldt til en samtale og det, du møder er en robot: ”Hej, mit navn er Job Robot – jeg har udvalgt dig til et interview baseret på de informationer jeg har kunnet finde på alle online og offline medier – skal vi gå i gang?” Det vil umiddelbart være fremtiden, hvis vi udtænker et scenarie for, hvordan AI vil kunne varetage en jobsamtale. For at udvælge, hvilke kandidater, der skal til jobinterview, kan AI være en stor hjælp, men vi må aldrig glemme, at menneskelig kontakt ikke kan erstattes af AI. Til en ansættelsessamtale vil en rekrutteringsansvarlig sandsynligvis finde frem til sider af dig selv, som du ikke umiddelbart kunne eller ville redegøre for i din ansøgning. Her bliver det relevant at spørge, om AI overhovedet kan finde dine skjulte kompetencer og evner i samme grad som et menneske vil kunne, men i og med, at AI bliver mere og mere avanceret, vil den menneskelige psyke muligvis kunne replikkeres af AI og indsættes i en robot. Samtidig bliver forskellige online persontypetests mere og mere avancerede og internettet vil i stigende grad kunne kortlægge folks psykologiske sammensætninger i en arbejdssammenhæng. Indtil AI er avanceret nok til at kunne forstå dybereliggende psykologiske mekanismer risikerer vi, at det kommer til at handle mindre om ens egenskaber i forhold til jobbet, men nærmere om evnen til at trænge igennem til AI-robotter, hvilket er en udvikling, vi ser på med stor skepsis.

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email

Comments are closed.