I denne uge har vores headhunter, Claus, forsøgt at aflive myten om, at “headhuntere kun tænker på at få stillingen besat.”
Indimellem i vores dagligdag som headhuntere, støder vi på den myte, at vi som headhuntere kun er interesserede i at få stillingen besat. I det udsagn ligger implicit, at vi skulle være ligeglade med, om stillingen bliver besat med den rigtige person – det vi kalder ”det rigtige match”. Og der er også en indforstået forestilling om, at når blot vi kan hæve vores honorar, så er vi ligeglade med på hvilken baggrund, det sker.
Lad os derfor slå fast med syvtommersøm: Som headhunter findes der ikke nogen større menneskelig tilfredsstillelse end når ”det rigtige match” er identificeret. At det bærer lønnen i sig selv, er måske et lidt for stærkt udsagn, men det er virkelig dét vi ånder og lever for i vores branche. Og med et godt kendskab til gode kollegaer i branchen, er det vores helt klare opfattelse, at den udbredte årsag til, at man har valgt at være headhunter lige præcis handler om den menneskelige interaktion og det meget konkrete resultat når ”det rigtige match” er fundet.
Udover det menneskelige aspekt er der også et meget konkret perspektiv, som handler om at vi headhuntere må levere vores arbejde, uden beregning, én gang til, hvis matchet ikke er det rette. Det er måske mere pisken end guleroden; men det er med til at holde os skarpe på at finde den rette person, ”det rigtige match”, fremfor blot en tanke om at ”….. få stillingen besat”.
Comments are closed.