Hvordan skriver man det gode CV?

Hvordan skriver du et godt CV?

Du har sikkert hørt det før, du kommer ikke til samtale, hvis du ikke har et godt CV. Men til trods for dette er, ifølge Not Actively Looking, omkring 80% af CV’er for svage eller mangler forbedringer, men de samme kandidater siger stadig, at de er tilfredse med deres CV.

Så, hvad er det for nogle ting der gør, at vores CV’er ikke står så skarpt, som vi godt kunne tænke os? Det er blandt andet:

  • Et resumé som er fyldt med ”bløde” kompetencer
  • Mangel på bedrifter eller resultater
  • Ingen referencer
  • Dårlig grammatik
  • At skrive i passiv
  • Svag æstetik og formatering
  • Tung grafik
  • Tilfældig orden af punktopstilling

DET GODE CV

Ifølge Not Actively Looking er der flere typer CV’er, som passer til forskellige stillinger. Der er blandt andet The Chronological CV, The Case Study CV, The Executive Bio, The NED CV og The US Resumé. I denne artikel vil vores fokus være på det kronologiske CV, fordi det er det mest brugte i Danmark.

Der er en grund til, at det kronologiske CV er det mest anvendte CV – det er fordi det virker. I det kronologiske CV indgår følgende punkter:

  • Profil/resume
  • Nøglekompetencer
  • Karriere højdepunkter
  • Karriere historik/erfaring
  • Referencer

Profil/resumé

Det er her du skal sælge dig selv! Hvad kan du tilbyde/ hvad er meningen med din professionelle eksistens? Hvad er dine kernekompetencer?

Skriv en FAB (Features, Advantages, Benefits). Dvs. hvad kan du, hvordan er det til fordel for arbejdsgiveren og hvad får man ud af det.

Nøglekompetencer

SEO er en vigtig del af kommunikationen og markedsføringen- Det samme gælder i dit CV. Mange ansættende ledere bruger keyword search, når de kigger CV’er igennem, hvorfor det er vigtigt at have en masse af dem i dit eget CV.

Sørg derfor for at have en ”menu” af dine kernekompetencer. Gerne 12-18 kernekompetencer som du kan skifte imellem afhængig af den stilling du søger.

Karriereerfaring

Her handler det meget om, hvordan du sætter det op. Til at starte med er det vigtigt, at du nævner din seneste stilling først og din først stilling til sidst. Kom med en kort beskrivelse af virksomheden, kort beskrivelse af din rolle, strukturen i det team du sad i, KPI’er, ansvar og opgaver og sidst men ikke mindst nøgleprojekter og resultater.

Referencer

Referencer kan vises på forskellige måder. Du kan vælge at have citater fra tidligere arbejdsgivere i dit CV, du kan have kontaktoplysninger på dine referencer. Det hele er med til at give dig social proof, dvs. at andre kan bevise dine kompetencer.

Det nyeste skud på stammen er referencer på LinkedIn. Hvis du har referencer fra tidligere arbejdsgivere eller kolleger på din LinkedIn-profil er chancen for at blive kaldt til samtale 3x så stor, som hvis du ikke har.

Lad mig derfor snakke lidt mere om LinkedIn. 85% af alle beslutningstagere, når det kommer til at ansætte, vil kigge på din LinkedIn-profil, hvorfor det er vigtigt at du har opdateret dit resumé med hvem du er, hvad du kan – eksempler og en liste af dine kompetencer – ja, det hele går op i SEO.

Generelle pointer

Så, nu har du det ovenstående på plads, hvad så? Jo, udover dit indhold er det meget vigtigt, at din skrivestil er skarp – skriv i aktiv, ikke i passiv, skriv i førsteperson, simpelt layout, hvor du gerne må vise lidt personlighed og husk nu at læse dit CV igennem for grammatik og stavefejl.

 

Så er du godt på vej til det perfekte CV – Held og lykke!

Comments are closed.