Ifølge de nyeste tal fra Dansk Erhverv og Danmarks Statistik er den danske IT-branche kommet rigtig godt ud af Coronakrisen i 2020. Det så ellers ikke sådan ud i 1. og 2. kvartal af 2020, men det endte alligevel med at blive et rekordår med hensyn til omsætning, eksport og antal ansatte i branchen, hvor sidstnævnte er vores spidskompetence.
I Recruit IT har vi siden september haft rygende travlt med at rekruttere en masse dygtige kandidater til vores samarbejdspartnere, og når vi ser på tallene fra 2020 kan vi sagtens forstå hvorfor. I Danmark er der nu over 95.000 ansatte i IT-branchen og i 4.kvartal alene blev der på de 3 måneder ansat 1.142 nye medarbejdere i de danske IT-virksomheder – en helt ny rekord for branchen. Natasha Friss Saxberg, adm. direktør i branchen, siger ”Der er ingen tvivl om, at ordrebøgerne igen vokser hos it-leverandørerne, og at der derfor igen er behov for flere hoveder og hænder til at løse de mange opgaver, som erhvervslivet og det offentlige bestiller lige nu.”
Her godt og vel 5 måneder inde i 2021 kan vi stærke mærke at den danske IT-branche er i fuldt flor, hvilket betyder at vi arbejder mindst lige så hurtigt som vi gjorde i efteråret, hvis altså ikke hurtigere. Dog er der intet brok for os!
Vi er rigtig stolte af at blive valgt af vores samarbejdspartnere til at finde Danmarks bedste IT-medarbejdere og vi fortsætter ufortrødent!
Kilde: https://itb.dk/maerkesager/kapital-til-vaekst/coronakrisen-stoppede-ikke-it-branchen/
Comments are closed.