MERE PLADS TIL DE UNGE…

I den seneste udgave af SAMDATA\HK opfordrer vores partner Claus Porse arbejdsgiverne til at tage et større ansvar i uddannelsen af de unge.

 

Den stigende efterspørgsel efter IT-folk burde få IT-firmaer til at tage mere ansvar for at lære nye folk op, mener en af branchens rekrutteringseksperter.

Der mangler en ansvarsfølelse hos nogle af de store virksomheder i IT-branchen, som ikke vil bruge kræfter på at oplære nye ansatte. Der er lidt for meget brug-og-smid-væk over dele af branchen.
Det mener Claus Porse, der har arbejdet 25 år i IT-branchen – de seneste par år som partner og headhunter i rekrutteringsfirmaet Recruit-IT.
”Nogle virksomheder er dygtige til at få folk til at fungere i jobbet. Men andre kører folk hårdt, kværner mosten ud af medarbejderne og smider dem så på gaden igen. Virksomheder der bliver ved med at have en stor omsætning af medarbejdere og ikke bruger resurser på medarbejderudvikling og personalepleje – og som samtidigt øffer om, at de ikke kan få folk nok, de kunne godt tage skeen i den anden hånd.”
Claus Porse understreger, at der er meget stor forskel, og at han også kender mange – typisk familie- eller ejerledede firmaer, hvor det er helt anderledes.
”Nogle virksomheder er meget dygtige til at analysere, hvad de nye folk kan og, hvad der er brug for i jobbet og så sørge for en god onboarding-proces. Men i nogle af de store firmaer, sætter man bare de nyansatte ved et skrivebord.”
”Nogle af de virksomheder, der siger, at de mangler folk, kunne måske løse problemet ved at gøre plads til yngre folk, og så påtage sig at oplære dem i jobbet,” mener Claus Porse.
Hans erfaring er, at virksomhederne skal huske at gøre sig attraktive og have en klar vision. Lønniveauet er derimod ikke altafgørende.

 

Læs resten af artiklen på SAMDATA\HK her

Comments are closed.