Beliggenhed – Beliggenhed … det ved vi vist alle sammen, er afgørende for prissætning af fast ejendom.
Netværk – Netværk … Vi tror også at mange af os her på LinkedIn ved, at netværk er afgørende for os, når vi løbende bliver klogere på andres karrierer, succes’er (måske også fiaskoer?!) og hjælper en med et godt råd mv. Men helt afgørende er netværket, når man skal skifte job. Og specielt inden for it-verdenen.
Der findes undersøgelser, der viser at op til 75% af alle stillinger besættes via netværk. Det tal gælder ikke for alle jobkategorier. Men for stillinger på C-level, VP-level og mellemledelse (herunder PM’s, PO’s, it-arkitekter), er vi ikke i tvivl om at netværket er afgørende for i hvert fald 75%, formentlig er tallet endda højere.
I de forgangne 3-4 måneder har vi talt med mere end 50 seniorprofiler, som i forskellige sammenhænge (primært relateret til Corona(!)) er på jagt efter nyt job. Vi har ikke et eksakt tal, men væsentlig mere end halvdelen af disse seniorprofiler fortæller forskellige varianter af historier alle over temaet: ”… jeg ville ønske jeg havde arbejdet lidt mere med mit netværk …. ”
Så, NETVÆRK – NETVÆRK – NETVÆRK – Og er du i tvivl om hvordan, så vær ærlig og spørg dit netværk ”hvordan gør du/I?” – Netværk æææælsker at give gode råd 😊
Comments are closed.