Velkommen til vores nye studentermedhjælper

Jeanne Bornhøft er vores nye studentermedhjælper på kontoret i Odense! Til dagligt læser hun en bachelor i Negot og er på nuværende tidspunkt i gang med at skrive sin bacheloropgave om hustle culture og work-life balance. Efter sommerferien fortsætter hun på SDU, hvor hun glæder sig til at prøve kræfter med en Cand.Negot Human Resource Management.

Når hun ikke læser eller arbejder, elsker hun at få pulsen op og fylder derfor kalenderen med løb, håndbold og fitness. Når tiden ellers er til det, er Jeanne rigtig glad for at pakke en kuffert og rejse til både varmere og koldere himmelstrøg for at opleve resten af verden 🌎 Hun er netop vendt hjem fra et halvt år i Sydøstasien, hvor hun læste sit 5. semester i Malaysia.

Comments are closed.