Stilling besat
For vores kunde Bankdata, søger vi lige nu en skarp Software Developer til at være en del af deres dygtige team.
Som Software Developer hos Bankdata vil du indtage en vigtig rolle i Depot Core teamet, som har til opgave at udvikle et helt nyt Corporate Action system. Du bliver bl.a. ansvarlig for at sikre, at teamets løsninger er teknologisk tidssvarende og med minimalt vedligehold. Du forventes aktivt at spille ind i teamets backlog, som i øjeblikket primært består af mainframe opgaver, men med større fokus på Bankdatas Platform 2.0.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- At sætte dig ind i teamets produktlandskab
- At lære Cobol og kode på mainframe (Bankdata stiller viden og tid til rådighed til at lære det)
- Strukturering og udvikling af Platform 2.0
- Sikre at teamets systemer er teknologisk på forkant med udviklingen
- Fremtidig produktudvikling og tilegnelse af ny teknologi
Den ideelle kandidat har gerne denne profil:
- Du har en IT teknisk uddannelse. Det kunne være som datalog, datamatiker eller softwareingeniør
- Du er flydende på dansk og taler/skriver engelsk på højt niveau
- Du er analytisk, udviklingsorienteret og struktureret med stor opmærksomhed på detaljer
- Du er nytænkende og har en kreativ indfaldsvinkel til platformens funktionalitet og udformning
Faglige erfaringer, ideelt set:
- Formentlig erfaring med Cobol eller lysten til at lære det
- Erfaring med backend udvikling
Det vil være et plus med erfaring i at arbejde på mainframe, men ikke en nødvendighed.
Hvad tilbyder Bankdata dig?
En udfordrende stilling i et team med en uformel omgangstone, der lægger vægt på stor åbenhed samt interesse for hinanden. Bankdata tilbyder onboarding og mulighed for at kunne arbejde på tværs af afdelingen og områder, fx ved at arbejde som Technical Coach. Bankdata er en moderne fleksibel arbejdsplads, hvor du bliver bakket op af tillid og dermed en mulighed for dig til at realisere dine faglige tanker og aspirationer.
________________________________________________________________________________________________
Om Bankdata:
Bankdata er en af Danmarks største finans it-virksomheder, som leverer totale it-løsninger til den finansielle sektor. Dvs. alt det it, som en bank har brug for – herunder udvikling af Net- og mobilbank, kredit- og rådgivningsværktøjer samt support og sikkerhed.
Bankdata blev stiftet i 1966 og er i dag en moderne it-virksomhed med mere end 800 ansatte, som fortrinsvis har en bank- og it-faglig baggrund. De har hovedkontor i Fredericia, men har udviklingscentre i både Fredericia, Silkeborg og Århus, samt en afdeling i Indien. Driften varetages af JN Data.
Hele IT-afdelingen* omfatter ca. 30 medarbejdere fordelt på 4 teams, hvoraf Depot Core teamet består af 5 udviklere, en forretningskonsulent, en PO og en SM, der deles med et andet team og du vil få reference til afdelingsleder Nichlas Busch Nørgaard i Bankdata.
Du kan læse meget mere om Bankdata her