Det skal du være opmærksom på når du laver en videoansøgning / et video CV

Det der med videoansøgning / CV er blevet rigtig populært, og med god grund.

Det kan være en effektiv måde at fange modtagernes interesse på – men det er altså IKKE altid en god idé.

Hvorfor ikke?

1) Det kræver masser af udstråling og energi med en video (vi taler af erfaring her) og det er ikke særlig inspirerende at se på en meget energiforladt / opgivende ”jeg skal bare have et hvilket som helst job” video hvor man ser træt/uoplagt ud, eller det enten er for mørkt eller lyst til at man kan se noget.

2) Du skal på meget kort tid være helt skarp på at beskrive dine kompetencer og hvordan de kan komme i spil / blive en fordel for en kommende arbejdsgiver… Det duer ikke blot at fortælle hvilken uddannelse du har, og så ellers bare klø på med at man er klar for nye muligheder uden at fortælle hvad det skal være indenfor.

3) Hav gerne en 3-4 spørgsmål forberedt som du svarer på i videoen. Det skaber en rød tråd, så du undgår at snakke i øst og vest. Eks. ”Hvorfor skal du ansætte mig?”.

4) Hvis du har tid, så sæt meget gerne undertekster på så modtagere uden lyd kan følge med.

Vi har gjort det let at dele - tryk herunder:
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email

Comments are closed.